Superwash: Din uldtrøje kan være belagt med plastik

Plast i medierne
Del:

Vanter, undertrøjer eller sweatre i uld holder bedre på varmen end de fleste andre materialer. Til gengæld kan det være risikabelt at smide uldsagerne i vaskemaskinen, for det naturlige materiale risikerer at filte sammen eller krympe. Medmindre det altså er behandlet med den kemiske behandling superwash. Men den brugervenlige behandling kan være en kemisk belastning for miljøet, fortæller Lisbeth Engel Hansen, som er kriterieudviklingschef i Miljømærkning Danmark: – Det er en klorbehandling, der kan være et miljømæssigt problem, idet der ved behandlingen dannes såkaldte organiske klorforbindelser, som er miljøskadelige og derfor uønskede i spildevandet.

Kilde: Ritzau Fokus