Værktøjsstyring rammer plet

Plast i medierne
Del:

Skive-virksomheden Idé-Pro Skive udvikler og bearbejder prototyper. Det er Ide-Pros ambition at være førende underleverandør af høj-kvalitets prototyper til virksomheder i ind- og udland. Den ambition stiller høje krav til Idé-Pros omstillingsevne, kvalitetsniveau og omkostningsmæssige konkurrencekraft, og det er baggrunden for, at Idé-Pro har valgt at investere i værktøjsløsningen Zoller Venturion 450 Pilot 3.0 CNC. En af de store fordele ved værktøjsløsningen er, at den scanner og lagrer data om værktøjerne. Det garanterer en altid hurtig og sikker opsætning. Hvis værktøjet ikke overholder de forhåndsdefinerede dimensioner, kan målingen simpelthen ikke færdiggøres. I så fald sendes en melding til operatøren, som skal korrigere, før værktøjet kan anvendes.