Drop tredoblingen af afgiften på genanvendt plast

Plast i medierne
Del:

Debatindlæg af Lisbet Hagelund og Kenneth Kaasgaard, hhv. chefkonsulent i Dansk Erhverv og salgschef i genvindingsvirksomheden Ragn-Sells:
Regeringen har tredoblet afgiften på plast til bæreposer og engangsservice og kalder afgiften grøn. Lysegrøn må forstås, for afgiften stimulerer ikke den vigtige genanvendelse af plast, som er en bunden opgave for alle EU-medlemmer. Den nuværende afgift er flad og sigter således ligeligt på at nedbringe ny og genanvendt plast. I stedet burde afgiften sigte på at nedbringe forbruget af de nye råmaterialer ved at stimulere markedet til først at bruge af den genanvendte plast. Det er cirkulær økonomi.