Venstres miljøordfører hos Schoeller

Plast i medierne
Del:

Schoeller Plast i Regstrup åbnede forleden dørene for Venstres miljøordfører Jacob Jensen for at drøfte mulighederne for at øge plastgenanvendelsen i Danmark. Formålet med besøget var blandt andet at give Jacob Jensen et indblik i, hvordan Schoeller Plast gennem mange årtier i praksis har arbejdet med plastgenanvendelse. Virksomheden er blandt andet kendt for sin produktion af øl- og sodavandskasser i genanvendt plast. Derudover har Schoeller Plast tidligere medvirket i et meget omtalt projekt med genanvendelse af plastaffald fra flere tusinde husstande i Holbæk Kommune, som ellers primært bliver energiudnyttet.