Anders Holch-selskab snart klar med klimavenligt tekstil

Plast i medierne
Del:

Udviklingsselskabet Pond Textile A/ S, som Bestsellers ejer, Anders Holch Povlsen, ejer halvdelen af, er tæt på at være klar med en ny klimavenlig teknologi, der kan erstatte nylon og polyester i tøj med mere bæredygtige, biologisk nedbrydelige plantefibre. -Vi kan med vores teknologi lave f. eks. bøjler og knapper uden fossilt plast, men den helt store gamechanger i modetøjindustrien vil være en metervare med plantefibre i stedet for fossile plastfibre. Volumenerne er jo enorme i den industri. Og vi kommer i år med noget, der vil være klart til kommerciel brug, siger Thomas Brorsen, direktør i Pond Textile. Han understreger, at Pond er i de afsluttende testfaser – men at det går rigtig godt.

Kilde: Børsen