To DTU-forskere hædret for samfundsrelevant forskning

Plast i medierne
Del:

Reinholt W. Jorck og Hustrus Fond hædrer hvert år yngre forskere for særlig fremragende indsatser inden for den samfundsrelevante forskning til gavn for det danske samfund og erhvervsliv. I år blev priserne tildelt til tre yngre forskere, der får hver 500.000 kr. til deres forskningsområder, to af dem er fra DTU: Seniorforsker Nanna B. Hartmann fra DTU Miljø får legatet for sin forskning inden for effekter af mikroplast i miljøet. Og forsker Sheila Ingemann Jensen fra DTU Biosustain får legatet for sin forskning i bæredygtige produktionsmetoder til at erstatte vores nuværende brug af petrokemikalier med mindre forurenende produktionsprocesser.

Kilde: Dtu.dk