Der ligger et stort potentiale for produktionsvirksomheder i at anvende kompositter i langt større udstrækning end i dag. For at hjælpe de danske virksomheder har FORCE Technology derfor etableret Industriens Kompositlaboratorium, som er et forsknings- og udviklingsprojekt støttet af Styrelsen for Forskning og Innovation. Formålet er at danne en kommerciel platform, der kan sikre fremstillingsindustrien rådgivning og service inden for alle aspekter af avanceret design, beregning, materialeteknologi, produktion og kvalitetskontrol på kompositområdet.
Kilde: Force.dk