Plastemballage og madspild
Hvordan hænger plastemballage og madspild sammen? Få overblikket her.
I 2023 smed vi i Danmark samlet over 870.00 ton mad ud, som kunne være spist. Tal fra 2021 viser, at husholdningernes madspild udgør ca. 235.000 ton pr. år. Det tal ville være væsentligt højere, hvis vi ikke havde plast at pakke fx kødpålægget ind i. Plastemballagens fornemmeste opgave er nemlig at beskytte og forlænge holdbarheden af letfordærvelige fødevarer. Samtidig bevares smagen og næringsværdien af fødevarerne.
I gennemsnit vejer en plastemballage kun mellem 1 og 3 % af det indpakkede produkt, og ifølge Teknologisk Institut repræsenterer emballagen maks. 5 pct. af den samlede miljøpåvirkning ved en fødevare. Resten af miljøpåvirkningen sker under produktionen og distributionen af fødevaren.
Spild af fødevarer
Generelt har holdbarheden på en fødevare en stor betydning for dens overlevelse fra marken eller fabrikken til supermarkedet og så videre hjem i køkkenet. Det har bl.a. vist sig, at agurkens holdbarhed kan forøges med op til 14 dage med bare 1,5 gram emballage.
Herhjemme ses spild af fødevarer især i forbindelse med underemballering i supermarkederne. Det er deres erfaring, at spildet kan være op mod 20 % ved salg af løse bananer, da danskeren ikke vil have bananer, som ikke sidder i klaser. Derudover modnes bananerne også hurtige, end vi kan nå at spise dem, hvis de er uindpakket på stilken. Til sammenligning er spild næsten ikke eksisterende ved salg af bananer, hvor man køber et antal, som er indpakket i plastfolie.
Fremtidens emballage
Udviklingen inden for emballageproduktion går i retning af at mindske materialeforbruget og øge genbrugeligheden og genanvendeligheden. Det sker også i forbindelse med det kommende udvidet producentansvar på emballage. De virksomheder, som bringer en emballage på markedet, vil stå med ansvaret for emballagens affaldshåndtering og genanvendelse. Jo nemmere det er at genanvende emballagen, jo mindre en afgift skal virksomhederne betale. Producentansvaret vil dermed fremme, at emballage bruges der, hvor det er nødvendigt, og at den efter brug kan sendes til genanvendelse. Det er derfor rigtig positivt, at vi i Danmark har fået en strømlinet affaldssortering, så mere plastaffald kan blive sorteret for sig selv.
Derudover er der også en emballageforordning på vej. I den er der blevet sat et forbud mod at indpakke frugt og grønt, der sælges i mindre mængder end halvandet kilo, i plast, hvis det ikke går ud over holdbarheden. Intentionen kan være fin, men spørgsmålet er, om det kun vil gøre madspildet større? Det viser både agurke- og bananeksemplet i hvert fald. Det kan Thomas Roland, CSR-chef i COOP Danmark, også blive bange for. Det har han skrevet et indlæg om i Altinget, som du kan finde her.
Designguide italesætter madspild
I Plastindustrien har vi i et tæt samarbejde, mellem alle led i værdikæden og øvrige interessenter, udarbejdet en Designguide. Guiden giver et indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage nemmere kan genbruges og genanvendes, og den giver konkrete eksempler og anbefalinger til design af emballage. For fødevareemballage bliver der taget højde for problemstillingen om madspild. Designguidens overvejelser og anbefalinger tager derfor udgangspunkt i, at fødevareemballagens hovedformål er at beskytte indholdet, så madspild undgås og holdbarheden forlænges.
Har du spørgsmål, så kontakt:
+45 2949 4564 | +45 3330 8630
Kontakt Christina for viden om:
Regulering, miljøpolitik, cirkulær økonomi, kemi, affald, Genanvendelsessektionen
Relateret indhold
Find mere viden om plastemballage og regulering på plastområdet.