Ved årsskiftet trådte nye regler i kraft for ansøgning om miljøgodkendelse og anmeldelse af maskinværksteder. Derfor inviterer Miljøstyrelsen virksomheder og rådgivere til fyraftensmøder om den nye anmeldeordning og digitalisering tre steder i landet i perioden januar-marts.
Fra 1. januar 2016 gælder der nye regler for ansøgning om miljøgodkendelse og anmeldelse af maskinværksteder. Fremover skal begge dele finde sted digitalt via Byg og Miljø.
Fra 1. maj 2016 skal godkendelses- og tilsynsmyndigheder registrere, indberette og offentliggøre visse oplysninger om miljøgodkendelser, revurderinger og miljøtilsyn via en fælles platform, Digital Miljøadministration.
I forlængelse af disse ændringer inviterer Miljøstyrelsen til fyraftensmøder for alle interesserede, fortrinsvis virksomheder og deres rådgivere.
Fyraftensmøderne giver en introduktion til den nye anmeldeordning, Byg og Miljø, platformen Digital Miljøadministration samt deres betydning for miljøgodkendelser og tilsynsoplysninger.
Fyraftensmøder:
Nedenfor finder du de praktiske informationer om de tre forskellige fyraftensmøder.
Aarhus
Afholdes den 28. januar 2016, kl. 16-18
Amtsrådssalen
Lyseng Allé 1
8270 Højbjerg
Tilmeld dig ved at sende en mail til mafro@mst.dk senest den 18. januar 2016
Odense
Afholdes den 24. februar 2016, kl. 16-18.
Slottet
Nørregade 36-38
5000 Odense C
Tilmeld dig ved at sende en mail til mafro@mst.dk senest den 10. februar 2016.
København
Afholdes den 30. marts, 15.30-17.30
DI, Mødelokale 19
H. C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tilmeld dig ved at sende en mail til agt@di.dk senest den 17. marts 2016.
Du kan læse mere om den nye anmeldeordning, Byg og Miljø samt den fælles portal Digital Miljøadministration på Miljøstyrelsens hjemmeside.