Sekretariatet ønsker glædelig jul og godt nytår

I løbet af juleperioden drosler Plastindustriens sekretariat ned på bemandingen af kontoret. I hastesager kan Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup kontaktes via 2949 4608.

Del:

Ferietiden venter lige rundt om hjørnet, og derfor vil der være færre medarbejdere på Plastindustriens sekretariat i perioden mellem jul og nytår. Den 2. januar er der igen fuld bemanding på kontoret.

Mellem jul og nytår vil Plastindustriens hovednummer (3330 8630) som udgangspunkt være åben, og det er naturligvis stadigvæk muligt at kontakte sekretariatets medarbejdere per email.

Hvis der opstår et presserende behov for direkte telefonisk kontakt (f.eks. pressehenvendelser, hasteforespørgsler mm.), så er det muligt at kontakte Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup via telefon 2949 4608. 

Glædelig jul og godt nytår

På vegne af Plastindustriens sekretariat ønsker adm. direktør Thomas Drustrup en glædelig jul og et godt nytår:, og han takker for den store opbakning til foreningens arbejde.

–   Vi har i 2017 kunne notere os en markant medlemsfremgang, mere medieopmærksomhed og flere hjemmesidebesøg end nogensinde – og at vi løbende bliver mødt med anerkendelse for vores arbejde blandt både samarbejdspartnere, kolleger, politikere og medlemmer. Det sætter vi stor pris på!

Thomas Drustrup fortsætter:

– Vi kan også se, at der er travlt ude blandt vores medlemsvirksomheder. Det er vi også rigtig glade for! Vi er netop nu ved at lægge sidste hånd på en brancheanalyse, der viser, at omsætningen i vores industri er steget med ikke mindre end 26 pct. siden 2009. Alene fra 2015 til 2016 er omsætningen steget med 13 pct. Det skyldes bl.a., at vores eksport også vokser markant i disse år.

Han siger afslutningsvis:

– Det er bemærkelsesværdige tal, der bekræfter det indtryk, vi også får gennem vores løbende medlemsdialog: At dansk plastindustri er ude af krisen og ikke bare genvinder tabte markedsandele, men også vinder helt nyt terræn. Vi ser derfor lyst på fremtiden – både på vores Plastindustriens og på branchens vegne – og glæder os til 2018!

Plastindustrien ønsker alle medlemsvirksomheder, samarbejdspartnere, leverandører m.fl. en rigtig glædelig jul og et godt og udbytterigt nytår.