Temadag om High Performance materialer og udstyr til fremtidens plastproduktion

Den 17. november afholder Teknologisk Institut temadag med nogle af Europas førende specialister inden for plast, ekstrudering og bearbejdning af ’High Performance’ materialer. Arrangementet er gratis at deltage i.

Del:

Teknologisk Institut i Aarhus er den 17. november vært for en temadag, der handler om High Performance materialer og udstyr til fremtidens plastproduktion.

Arrangementets indlæg spænder over reaktiv ekstrudering, højtemperatur-materialer og anlæg til bearbejdelse af disse samt, hvorledes disse bruges til skummede produkter.

Desuden vil resultater omkring opskummede isoleringsrør, opnået i et pilot-projekt under ’Produktion i Danmark’, blive fremlagt. Her har man ved hjælp af grafit forbedret isoleringsevnen væsentligt.

Den nyeste viden inden for moderne værktøjer præsenteres af eksperter fra Tek-nologisk Institut. Blandt andet er det muligt at overfladebehandle værktøjer for at optimere produktionen og mindske slid eller at udnytte 3D-print i metal til opbygning af bl.a. ideelle kølekanaler.

De indledende resultater fra et nyudviklet program til simulering af ekstruderings-processer vil også blive præsenteret.

Ikke mindst giver dagen mulighed for at netværke på tværs af industrien og plastbranchen samt at se nogle af Teknologisk Instituts faciliteter.

DOWNLOAD: Program inkl. oplægsholdere

Praktiske oplysninger og tilmelding

Arrangementet er gratis og afholdes tirsdag d. 17/11 kl. 9.00-15.30 hos Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C.

Tilmelding senest 10. november til Jan Kyster Madsen på jkym@teknologisk.dk (tlf. 7220 1544), som også kan kontaktes for yderligere oplysninger.