Industriens Fond og Dansk Industri står bag et nyt projekt, der vil optimere samarbejdet i danske virksomheders forsyningskæder. Skal din virksomhed være med?
Et forstærket samarbejde med dine underleverandører i forsyningskæden kan medføre konkrete besparelser, højere produktivitet, reduceret leadtime og mindre kapitalbinding.
Det kan samtidig styrke din virksomheds muligheder for at blive mere fokuseret på, hvad der skaber merværdi for kunderne og ikke mindst forbedre produktiviteten og samarbejdet mellem virksomheden og dine leverandører.
Mange omkostninger ligger hos underleverandørerne
I dag ligger 60-80 pct. af omkostningerne for mange virksomheder hos underleverandører og samarbejdspartnere. 95 pct. af virksomhederne mener samtidig, at deres leverandører er strategisk vigtige for deres forretning.
Alligevel siger halvdelen, at de ikke har fokus på løbende at udvikle samarbejdet med deres underleverandører, selvom der er produktivitetsgevinster at hente. Både for virksomhederne selv og leverandørerne.
Optimer samarbejdet i din forsyningskæde
I projektet ”Stram Kæden – Tættere samarbejde i forsyningskæden” vil 20 danske virksomheder og deres danske underleverandører få hjælp til at udvikle og optimere samarbejdet i forsyningskæden. 150 virksomheder kan deltage i projektet, der samtidig vil stille viden og værktøjer for optimering af forsyningskæder til rådighed for hele det danske erhvervsliv.
Som virksomhed får du indsigt i de potentialer, der ligger i optimeringen af netop din forsyningskæde, og gennem workshops og målrettet forbedringstiltag vil du få opbygget kompetencer til at arbejde med optimering af forsyningskæden internt i virksomheden samt rådgivning fra erfarne konsulenter specialiseret i værdikædeoptimering.
Industriens Fond og Dansk Industri står bag projektet ’Stram Kæden’. Hvis du vil vide mere eller kunne tænke dig at være med, kan du besøge stramkæden.dk eller kontakte projektleder i DI Lise Walbom på 2328 5490.
Annonce###REKLAME###