Plast i havet

Plast i havet skader dyr, miljø og potentielt mennesker. Vores viden er stadig begrænset. Derfor støtter Plastindustrien forskning på området og tager del i projekter, som arbejder for at bekæmpe plastforurening.

Hvor kommer plastaffald i havet fra?

Plastaffald i havet kommer fra mange forskellige steder. 80 pct. er affald fra landjorden, der af forskellige årsager er endt i havet. Uanset hvor det kommer fra, så er det dog os mennesker, der er ansvarlig for, at det sker. Affaldshåndteringen skal i fokus, hvis vi skal komme problemet til livs.

Der er en helt primær årsag til, at affald ender i havet: Mennesket.

Den helt oplagte løsning på problemet er derfor også, at vi mennesker bliver bedre til at håndtere vores affald.

Affaldet ender i havet via mange forskellige ruter. At dæmme op for problemet er derfor også en kompliceret opgave, hvor mange delementer skal spille sammen. FN’s Miljøprogram UNEP vurderer, at globalt set stammer 80% af det affald, som ender i havet, fra landbaserede aktiviteter:
  • Lossepladser
  • Industri
  • Udledninger fra stormflodsafløb
  • Ubehandlet spildevand
  • Turisme (affald efterladt på strande og kyster)
De resterende 20 % kommer fra aktiviteter på havet:
  • Containertransport
  • Færger og krydstogtsskibe
  • Offshore industri (olie- og gasplatforme)
  • Illegal dumping på havet
  • Efterladt fiskeriudstyr som net og liner

Hvad ender på de europæiske strande?

Ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen er der nogle specifikke plastprodukter, som udgør 70 % af det affald, der oftest findes på europæiske strande.

Disse er:

  • Sugerør
  • Vatpinde
  • Engangsplastbestik og tallerkener
  • Ballonpinde
  • Plastikkopper
  • Madbeholdere til take-away
  • Slikpapir og chipsposer
  • Vådservietter og hygiejnebind
  • Cigaretskodder
  • Drikkevarebeholdere
  • Plastikposer

På baggrund af ovenstående analyse har EU vedtaget engangsplastdirektivet, som skal sikre øget genanvendelse og forebygge plast i havet/naturen generelt. Det har senere vist sig, at direktivet også skaber udfordringer.

Meget plastaffald kommer via floder

Et studie fra 2021 viser, at mere end 1000 floder står for 80 % af den plastaffald, som udledes til havene.

Forskerne har undersøgt makroplastudledningen fra over 100.000 floder og vandløb på verdensplan. De har fundet frem til, at der fra over 30.000 af dem udledes plastaffald til havene, og at over 1000 af dem står for 80 % af den samlede mængde plastaffald i havene.

Derudover fandt de også frem til, at særligt mindre floder tæt på bebyggelse bidrager til plastforureningen. Resultaterne viser dermed, at faktorer, som bl.a. hvor tæt affaldshåndteringen er på floderne, har stor betydning for plastforureningen i havene.

Hvad betyder affald i havet for miljøet?

Den miljømæssige udfordring ved plastaffald i havet er tydelige. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

Overordnet set er der to tilgange til at mindske plast i havet.

Den første er at forebygge, at plastaffald ender i havet. Dette kan gøres ved at indsamle plastaffald, inden det ender uønskede steder. Hvis plastaffaldet bliver indsamlet og sorteret, kan den lettere genanvendes. På den måde kan vi bruge plastprodukterne igen og igen.

I Plastindustrien har vi  i regi af Netværket for cirkulær plastemballage, som arbejder målrettet med at øge genbrug og genanvendelse af plastemballage fra vores husholdningsaffald, lanceret en Designguide. Designguiden skal sikre, at endnu mere plastemballage fra begyndelsen er designet, så det er nemt at genbruge og genanvende.

Et andet initiativ, til at undgå at plast ender i naturen, er Operation Clean Sweep. Initiativet er startet af brancheforeninger for plastvirksomheder verden over for at bidrage til løsningen af verdens havmiljøproblemer. Formålet er at bekæmpe spild af plastgranulat fra produktionsvirksomheder til miljøet.

Den anden tilgang er at indsamle den plast, der desværre allerede er endt i havet. Dette kræver nogle oprydningsteknologier, som kan samle plastaffaldet op fra havet. I Plastindustrien har vi været med til at opstarte et projekt, der hedder Ocean Plastic Forum, hvor vi netop vil sikre, at der bliver indsamlet mere plastaffald fra havet.

Ud over de større og synlige plastdele består plastaffaldet i havet også af mikroplast.

Læs mere om mikroplast her.

Hvor meget affald er der i havene?

Det er umuligt at vide præcis, hvor meget affald, der er i havene. Fra flere sider er der dog givet kvalificerede skøn.

Ifølge FN’s Miljøprogram UNEP udledes der hvert år omkring 11 mio. tons affald til verdens have. Kommunernes internationale miljøorganisation KIMO anslår, at 20.000 tons affald hvert år bliver dumpet i Nordsøen.

En stor del af det affald, som flyder i havene og langs kysterne, er plastaffald som flasker og dunke, kapsler, reb, fiskenet og poser. Det er ikke overraskende, da plast er et let materiale, som nemt føres med vinden og via floder og vandløb ender langs kysterne og i havet.
At plast er let betyder også, at plastaffald er meget synligt. Hvor mange andre materialer vil synke til bunds, så flyder plast i overfladen. Der er derfor også affald af mange andre typer af materialer i havet, men det ser vi bare ikke.
Kommunernes internationale miljøorganisation KIMO anslår således, at ud af de ca. 20.000 tons affald, der hvert år bliver dumpet i Nordsøen, så synker ca. 70 % til bunds.

Mere fakta om plast

Find mere viden om plast på vores andre sider.

Bioplast

Det Store Plastleksikon

Genanvendelse af plast

Plast FAQ

Plast i havet

Plastemballage og madspild

Plastflasker og drikkevand

Plastteknologi

Plasttyper