På et seminar den 8. juni sætter bl.a. Dansk Industri fokus på, hvordan skifteholdsarbejde påvirker arbejdsmiljøet i en virksomhed. Første halvdel af seminaret fokuserer på udfordringerne forbundet med skifteholdsarbejde, mens anden halvdel omhandler mulige løsninger på de førnævnte udfordringer.
Den 8. juni er Dansk Industri medarrangør af seminaret 'Shiftwork, wellbeing and health – knowledge and experience', der som titlen antyder beskæftiger sig med arbejdsmiljø i forhold til skifteholdsarbejde.
Hvornår:Den 8. juni 2015 – 9.00-16.30.
Hvor:Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 – 1787 KBH V.
Program/tilmelding:Download det fulde program – læs mere om tilmelding og pris.
|
|
Første halvdel af arrangementet – der foregår i Industriens Hus – fokuserer på nogle af de arbejdsmiljømæssige udfordringer, der kan være forbundet med at producere på skæve tidspunkter af døgnet. Den anden halvdel af arrangementet handler om løsninger i praksis – hvordan kan man som virksomhed imødekomme udfordringerne?
En lang række af Plastindustriens virksomheder opererer netop med skiftehold, hvorfor seminaret er relevant at deltage i for en stor del af medlemmerne. Det mener Plastindustriens miljøchef Helle Fabiansen:
– I plastbranchen er det normen at køre med skiftehold i produktionen. Mange trives godt med at arbejde om natten eller på andre skæve tidspunkter, men det kræver en god arbejdstilrettelæggelse og hensyn til bl.a. den enkeltes helbred.
Helle Fabiansen fortsætter:
– På seminaret vil den nyeste viden om helbred og skifteholdsarbejde blive præsenteret, og deltagerne vil få inspiration til, hvordan negative konsekvenser ved skifteholdsarbejde kan reduceres. Det er derfor oplagt for plastforarbejdende virksomheder at deltage, hvis man ønsker viden om, hvordan man bedst muligt tilrettelægger skifteholdsarbejde.
Blandt oplægsholderne er HR Manager Susanne Elbæk Knudsen fra Tempur/Dan-Foam ApS, der er medlem af Plastindustrien.
I sit indlæg vil Susanne Elbæk Knudsen komme ind på, hvordan virksomheden i praksis har tilrettelagt en hensigtsmæssig vagtplan.
Tilmelding skal ske senest den 15. maj via dette link.
Annonce…###REKLAME###