Seminar: Sådan bruger du genanvendt plast i dine produkter

Ikke-kategoriseret

Få inputs til hvordan, du nemmere kan bruge genanvendt plast i dine produkter. FORCE Technology afholder seminar den 14. april, som sætter fokus på den genanvendte plasts egenskaber.

Del:
 

Dato, tid og sted:

14/4-15

Kl. 9.30-15.45

 

Sportshotel Vejen, Kultursalen

Jacob Gades Allé 1

6600 Vejen

 

Pris:

Gratis

 

Målgruppe:

Arrangementet er forbeholdt virksomheder, der anvenderplast i deres produktion / produkt eller arbejder med indsamling, sortering og oparbejdning af plast.

 

Tilmelding:

Tilmelding via e-mail til Birgitte Bo, bbo@force.dk senest d. 8. april 2015

 

Læs mere:

 

 

 

Hvad sker der med plasten, når den genanvendes? Hvordan kan additiver bidrage til at styrke plastens egenskaber, og hvilken rolle spiller de for genanvendelse? Kan vi komme lugtproblematikker til livs? Og hvilke krav stilles til produkter af genanvendt plast?

De spørgsmål vil FORCE Technology forsøge at finde svar på med et gratis seminar den 14. april i Vejen med fokus på plastens egenskaber og genanvendelse.

Hvad siger lovgivningen?

Produkter af genanvendt plast skal grundlæggende set leve op til de samme krav som produkter af nye råvarer, men særligt den europæiske kemikalielovgivning kan i nogle tilfælde skabe problemer i forhold til dokumentation. Derfor giver seminaret dig et overblik over de reguleringsmæssige krav, som produkter af genanvendt plast skal leve op til, herunder seneste nyt fra EU.

Dernæst zoomer arrangement ind på plastens egenskaber og belyser emnet fra forskellige vinkler:

  • Hvordan genanvendelse påvirker plastens mekaniske egenskaber
  • Erfaringer med at fjerne lugt fra plastmateriale
  • Hvordan additiver kan bruges til at styrke plastens egenskaber – og hvad de betyder for genanvendelse

Case-eksempler: Sådan har virksomheder brugt genanvendt plast

Eftermiddagen byder på konkrete eksempler på virksomheder, der har arbejdet med at introducere genanvendt plast i produkter. Hvordan gjorde de? Hvad har de lært undervejs? Og hvor står de i dag?

Dagen slutter af med rundbordssamtaler, hvor deltagerne i grupper vil få mulighed for at drøfte de forskellige temaer fra dagens oplæg.

Seminaret byder bl.a. på besøg fra BASF og Philips fra Holland, som vil fortælle om additivers rolle og betydning for plastens egenskaber og deres arbejde med at introducere genanvendt plast i forbrugerprodukter. Der er også oplæg fra en tysk maskinproducent, der vil fortælle om deres erfaringer med at fjerne lugt og en af projektets egne demonstrationscases vil blive præsenteret af Arla.

Bemærk at seminaret afholdes på engelsk og er forbeholdt virksomheder, der anvender plast i deres produktion/produkt eller arbejder med indsamling, sortering og oparbejdning af plast.

Annonce###REKLAME###