Få inspiration til at takle smerter i muskler og led på arbejdspladsen. I februar og marts afholder Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) i samarbejde ’Rejseholdet’ fra Videncenter for Arbejdsmiljø fem gratis temamøder om 'job & krop i industrien'.
Få den nyeste viden, værktøjer, øvelser og gode eksempler på, hvordan man på industriarbejdspladser kan takle smerter i f.eks. ryg, skulder og nakke.
Det sker på 5 regionale temamøder, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) afholder i samarbejde med ’Rejseholdet’ fra Videncenter for Arbejdsmiljø.
Møderne afholdes fra kl. 12.00 til 15.00, og det er gratis at deltage. Målgruppen er de ansvarlige ledere/HR, arbejdsmiljørepræsentanter og andre ressourcepersoner, som arbejder med forebyggelse i virksomheden. Vi opfordrer både A- og B-siden til at deltage sammen.
Det kan du blive klogere på
Ved at deltage på temamøderne så kan du blandt andet blive klogere på:
• Hvorfor det hjælper at holde kroppen i gang, selv om det gør ondt
• Hvordan kortvarig målrettet træning kan reducere smerter
• Hvordan man skaber balance mellem kravene i jobbet og det kroppen kan klare
• Hvordan arbejdspladsen støtter dem, der har ondt, så de kun er sygemeldt kortvarigt
Formen på temamøderne er en blanding af oplæg, dialog i salen og aktiviteter, hvor man kommer lidt op af stolen. Prøv f.eks. øvelser der med få minutters træning kan mindske smerter og gøre dig mere klar til jobbet.
Praktisk info og detaljer
Her afholdes de fem temamøder:
- 23. februar Hotel Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense
- 3. marts Hotel Gammelhavns Konferencecenter, Parkeston House Dokken 10, 6700 Esbjerg
- 4. marts Hotel Scandic Ålborg, Hadsundvej 200, 9220 Ålborg
- 16. marts Hotel Scandic Roskilde, Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde
- 17. marts Hotel Scandic Silkeborg, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg
Møderne afholdes fra kl. 12.00 til 15.00, og det er gratis at deltage. Der serveres sandwich og vand fra kl. 12:00 til 12:30, samt kaffe/te i pausen.
Elektronisk tilmelding foregår via www.i-bar.dk.
Tilmeldingsfrist er 14 dage før afholdelse af arrangementet det ønskede sted.
Annonce…###REKLAME###