Bi-Plast foretager generationsskifte

Ikke-kategoriseret

Svendborg-virksomheden Bi-Plast Consult ApS har fra årsskiftet foretaget et glidende generationsskifte, hvor Ulrik Juel Nielsen overtog Ove Nielsens anparter i virksomheden. Jette B. Nielsen fortsætter med sin andel af firmaet. 

Del:

Pr. 1/1 2015 har Bi-Plast Consult ApS foretaget et glidende generationsskifte, hvor Ulrik Juel Nielsen har overtaget Ove Nielsens anparter i Svendborg-virksomheden, der sprøjtestøber emner i termoplast. Jette B. Nielsen beholder sin andel i firmaet og fortsætter som hidtil med at sikre et højt serviceniveau samt levering til tiden.

Ove Nielsen stiftede Bi-Plast i 1972 sammen med sin hustru Gunhild, og har gennem årene op til i dag sikret, at Bi-Plast altid har været opdateret både teknologisk og kvalitetsmæssigt. 

Det har været vigtigt for Ove Nielsen at finde en person, som er i stand til at videreudvikle Bi-Plast både teknologisk og servicemæssigt på en sådan måde, at de grundlæggende værdier indenfor service og kvalitet fortsat vil være toneangivende i Bi-Plast.

Ove fortsætter sit virke i firmaet frem til 31. marts 2015 og vil herefter stadig være tilknyttet Bi-Plast som konsulent, hvor han primært vil fokusere på udviklingsprojekter samt tekniske opgaver.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Ny anpartshaver har rod i plastbranchen

Ulrik Juel Nielsen har med en baggrund som plastingeniør og sit virke som international salgsdirektør, et solidt kendskab til plastbranchen i Europa, hvor han primært har fokuseret på udviklingsprojekter med både eksisterende og nye kunder.

Ulrik har sammen med specifikke kunder arbejdet intenst med ”early supplier involvement” og ”minimal supply chain management” for at optimere værdiskabelsen i de enkelte processer.

Dette giver virksomheden en stabil platform, hvorfra ejerne vil videreudvikle Bi-Plast og vil være i stand til at imødekomme kundernes fremtidige ønsker.