Nyansættelser og synlig markedsføring skal sikre højere omsætning

Ikke-kategoriseret

Adm. direktør og ejer af CUC Engineering A/S i Slagelse Morten Rasmussen har en klar målsætning om at omsætningen skal vokse markant i de kommende år. Derfor investerer virksomheden i nye medarbejdere og i øget markedsføring.

Del:

I 2006 overtog Morten Rasmussen – sammen med Steen Bruun Jørgensen – ejerskabet og ledelsen af CUC Engineering A/S i Slagelse. 

Lige siden har makkerparret arbejdet målrettet for at professionalisere virksomheden produktions- og forretningsgange.

 

Fakta om CUC Engineering A/S:

 

  • CUC Engineering A/S blev grundlagt i 1988. 

  • I januar 2006 overtog to tidligere ingeniørkollegaer Morten Rasmussen og Steen Bruun Jørgensen ejerskabet og ledelsen af CUC Engineering A/S.

  • Morten Rasmussen og Steen Bruun Jørgensen iværksatte efter overtagelsen en strategisk indsats for at optimere fremstillings- og forretningsprocessen, hvilket bl.a. har resulteret i en række ISO-certificeringer.

  • Virksomheden er i løbet af det seneste år vokset med små ti medarbejdere, så der i dag er 38 medarbejdere tilknyttet.

  • Virksomheden har i øjeblikket fokus på at øge omsætningen – bl.a. ved at søsætte nye initiativer inden for salgs- og markedsføringsområdet.
 

Indsatsen har bl.a. resulteret i en række ISO certificeringer inden for kvalitetssikring, registrering og miljø samtidig med, at CUC Engineering A/S i stigende grad udnytter højere grad drager fordel af virksomhedens udviklingsmæssige kompetencer.

Tiden er moden til øget vækst

CUC Engineering A/S – der bl.a. producerer sprøjtestøbte plastprodukter og ledningsløsninger til forskellige industrisegmenter såsom medicoteknik – har i samme periode også kunne fremvise stabile sorte tal på bundlinjen.

I år 2013 kom virksomheden ud med et nettoresultat på 2,295 millioner kroner, men Morten Rasmussen har ambitioner om at videreudvikle virksomheden yderligere i de kommende år med øget omsætning til følge:

– Vi har haft meget fokus på at skabe en professionel virksomhed, hvor fleksibilitet og nærhed er nogle af de faktorer, der gør os som underleverandør attraktive overfor kunderne. Nu er vi imidlertid nået til et punkt, hvor vi gerne vil have endnu mere aktivitet i både ind- og udland. Derfor investerer vi nu i både medarbejdere, maskiner og markedsføring for at få øget omsætningen markant.

Oprustning på flere fronter

CUC Engineering A/S har fornylig foretaget en række strategiske nyansættelser i form af bl.a. en produktionschef og en teknisk chef. I løbet af det seneste år har Slagelse-virksomheden tilknyttet ca. 10 nye medarbejdere, så der i dag er i alt 38 ansat.

Derudover foretager virksomheden også en løbende opgradering af maskinparken inden for sprøjtestøbningsområdet, så CUC Engineering A/S effektivt kan producere mere komplicerede produkter – fx indstøbte plastemner, der er virksomhedens spidskompetence.

Endelig har CUC Engineering A/S også valgt at skrue op for markedsføringsindsatsen for at komme i kontakt med flere potentielle kunder.

–  Vi har vurderet, at når vi opruster på de indre linjer for at optimere produktionen, så er det også nødvendigt at opruste på de ydre linjer i form af en mere synlig markedsføring. Derfor er vi i disse måneder i gang med et intenst markedsføringsforløb, der forhåbentlig giver pote. Helt konkret er vi snart klar med virksomhedens nye hjemmeside, der både i design og funktionalitet skulle leve helt op til kundernes krav og forventninger, forklarer Morten Rasmussen.

Politikerbesøg satte fokus på rammevilkår

I december 2014 lagde CUC Engineering A/S hus til et virksomhedsbesøg, hvor bl.a. Venstres folketingskandidat i Slagelse-kredsen Morten Dahlin og Plastindustriens direktør Thomas Drustrup deltog.

Formålet med besøget var at sætte fokus på de udfordringer, der er forbundet med at være en mindre dansk produktionsvirksomhed. Et af de primære problemer er i øjeblikket, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

– En virksomhed af vores størrelse er rimelig sårbar, hvis vi af den ene eller den anden årsag mister en medarbejder. Derfor er det afgørende, at der er kvalificeret faglært arbejdskraft nok til rådighed i vores del af landet. Min erfaring er dog, at det er svært at få fat i de rette medarbejdere. Det bliver heller ikke nemmere i fremtiden medmindre, at der bliver gjort en politisk indsats for at få flere til at gennemføre en faglig erhvervsuddannelse, forklarer Morten Rasmussen.

Det synspunkt er Plastindustriens direktør Thomas Drustrup enig i:

– Plastindustriens medlemsvirksomheder beskæftiger flere tusinde danskere, og en stor del af de arbejdspladser er placeret i yderområderne. Vi hører fra vores medlemmer, at de i høj grad er presset af udfordringen med, at det er svært at skaffe den fornødne kvalificerede arbejdskraft. Derfor håber jeg, at politikerne er lydhøre i forhold til branchens bekymringer.

Annonce…###REKLAME###