I et debatindlæg i Nordvestnyt argumenterer Hans H. Henningsen, der er Plastindustriens næstformand og formand for DI Vestsjælland, for, at lavere erhvervsskatter i kommunerne har stor betydning for det lokale erhvervsklima.
Nedenstående er bragt som et debatindlæg i Nordvestnyt d. 16. september. Indlægget er forfattet af Hans H. Henningsen, der næstformand i Plastindustrien, formand for DI Vestsjælland og direktør i DBI Plastics.
DI's Erhvervsklimaundersøgelse viste forleden, at Kalundborg Kommune er faldet fra en femteplads til 19. plads på to år. Det har her i Nordvestnyt givet debat om erhvervsskatternes betydning for erhvervsklimaet.
Kommunerne har ganske enkelt fået langt større fokus på erhvervsklimaet. Konkurrencen om at tiltrække borgere, virksomheder og investeringer er voksende.
Kalundborg Kommune gør det godt, men der er plads til forbedring. På Vestsjælland er vi præget af, at vi konkurrerer med hovedstadsområdet om investeringerne. Derfor skal kommunerne på Vestsjælland være ekstra opmærksomme på, hvad de kan gøre for at forbedre virksomhedernes vilkår -og dermed deres konkurrenceevne.
Det kan kommunerne gøre ved at tilbyde attraktive erhvervsgrunde, hjælpe virksomhederne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, sørge for, at kommunens veje er i orden, så det er let at komme til og fra virksomhederne med varer, og at det som medarbejder er let at pendle til arbejde, samt ved at levere en serviceminded sagsbehandling og sørge for lave omkostninger for erhvervslivet.
Unødige omkostninger skal holdes nede både hos kommunen og virksomheder.
Derfor betyder det også noget for virksomhedernes konkurrenceevne, når kommunen både opkræver landets højeste grundskyld og en høj dækningsafgift af virksomhederne. Sammenlignelige kommuner som Slagelse og Køge opkræver eksempelvis ikke dækningsafgift.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Bagud på point
En virksomhed er simpelthen bagud på point i forhold til konkurrenterne, hvis den etablerer sig i Kalundborg.
Dækningsafgiften giver 17 millioner kroner i kommunekassen, men virksomhederne betaler allerede grundskyld, selskabsskat og forbrugsafgifter, og medarbejderne betaler kommuneskat, og virksomhederne genererer opgaver til håndværkere og underleverandører. Det kommer alt sammen kommunekassen til gode. Derfor sænker mange kommuner i disse år dækningsafgiften, der jo er ganske frivillig at opkræve.
Dækningsafgiften er et dårligt udgangspunkt, hvis kommunen vil styrke erhvervsklimaet. Lav en plan for at aftrappe den. Lad pengene blive ude i virksomhederne, hvor de kan bruges effektivt til investeringer i produktion og medarbejdere.