Plastindustrien skal blive endnu bedre til at sætte dagsordenen på de områder, som vi arbejder med. Det gavner vores medlemmer. Derfor har vi valgt at opruste på kommunikationsfronten ved bl.a. at tilknytte Lars Friis Farsøe som kommunikationskonsulent, siger direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup.
Pr. 1. august har Plastindustrien fået en ny kommunikationskonsulent i form af Lars Friis Farsøe.
|
Lars Friis Farsøe:
|
Der er dog langt fra tale om et ukendt ansigt, da Lars Friis Farsøe har været tilknyttet Plastindustrien siden marts 2013 ved siden af sine studier.
Lars Friis Farsøe har en uddannelsesmæssig baggrund fra CBS, og før sin ansættelse hos Plastindustrien har han bl.a. arbejdet i Ældre Sagens kommunikationsafdeling og som politisk medarbejder for en række af Venstres medlemmer af Folketinget.
Plastindustriens hidtil eneste fultidsansatte kommunikationsmedarbejder, Asbjørn Lindsø, får samtidig ny titel af kommunikationsansvarlig, og Asbjørn Lindsø står dermed for de overordnede prioriteringer på kommunikationsområdet.
Kommunikation er et nøgleparameter
Direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, fortæller, at oprustningen sker i takt med, at kommunikation bliver en stadig vigtigere og central del af brancheforeningens arbejde til gavn for medlemmerne:
– Det er vigtigt, at vi prioriterer vores ressourcer, så vi hele tiden kan gøre størst mulig nytte for medlemmerne. Vi har haft en rigtig positiv udvikling i vores kommunikationsarbejde, og det er min klare vurdering, at kommunikation er et område, hvor vi fortsat skal investere.
LÆS MERE: Kommunikation skal sikre plast et bedre image
Thomas Drustrup fortsætter:
– Kommunikation er et nøgleparameter i en brancheforenings arbejde. Vi kan være enormt dygtige, og have en masse gode services til vores medlemmer, men hvis ikke er i stand til at kommunikere det ud til medlemmerne, så har vores services ingen værdi. Vi skal også sikre, at alle fra politikere og embedsmænd til helt almindelige borgere ved, at der findes en plastforarbejdende industri, som leverer et vigtigt bidrag til en bæredygtig vækst.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Gør brug af kommunikationsafdelingen
Thomas Drustrup opfordrer medlemmerne af til at gøre brug af de øgede kommunikationsressourcer i Plastindustrien:
– Udover at kommunikation handler om at formidle det, vi gør, så er kommunikation også noget vi meget gerne hjælper vores medlemmer med. Det kan fx være, hvis din virksomhed har en god historie, som I gerne vil have hjælp til at få udover rampen. Vi videreformidler også gerne dine jobopslag, bistår dig med kommunikation i krisesituationer og meget andet. Derfor skal medlemmerne ikke tøve med at kontakte vores kommunikationsafdeling, hvis behovet opstår.