Plastindustrien glæder sig over, at regeringen og Venstre nu gennemfører en lettelse af PSO-afgiften. Brancheorganisationens direktør Thomas Drustrup vurderer dog, at afgiftslempelsen næppe gør nogen markant forskel for den enkelte plastvirksomhed. Det bekræfter fabrikant i Ulfoss Plastic i Holbæk, Hans Ulrich.
|
|
Yderligere information:Billeder til fri afbenyttelse
Kontaktoplysninger: |
Regeringen og Venstre er netop blevet enige om at sænke PSO-afgiften for erhvervslivet med ca. 7,9 milliarder kr. i perioden 2014-2020. Det er en del mere end regeringens oprindelige udspil på 3,6 milliarder kr.
Plastindustriens direktør Thomas Drustrup er som udgangspunkt tilfreds med, at erhvervslivets energiomkostninger nu bliver reduceret, men han er samtidig skuffet over ambitionsniveauet i aftalen:
– Forhandlingerne mellem regeringen og Venstre har heldigvis ført et mere positivt resultat med sig, men ud fra vores branches synspunkt, så vi langt fra i mål. PSO-afgiften bliver med det nye forlig kun reduceret med mindre end en tredjedel frem til 2020. Det synes jeg er ærligt talt er uambitiøst, når nu PSO-afgiften i den grad er konkurrencehæmmende for danske produktionsvirksomheder, udtaler Thomas Drustrup og fortsætter:
– Signalværdien i aftalen er god, men i praksis kommer den lidt lavere PSO-afgift ikke til at rykke ude på virksomhederne. Virksomhedernes PSO-bidrag mere end firdoblet på få år, så afgiftslempelsen er i virkeligheden bare et lille plaster på såret. Det er en skam, da der ellers er bred politisk enighed om, at det skal være nemmere og ikke mindst billigere at drive produktionsvirksomhed i Danmark.
PSO-bidraget betyder fem ansatte mindre i mellemstor plastvirksomhed
Hos Ulfoss Plastic A/S, der er en mellemstor plastvirksomhed i Holbæk, har de beregnet, at deres nuværende PSO-bidrag svarer til lønudgifterne for ca. fem nye operatører i produktionen. Derfor mener fabrikant Hans Ulrich fra Ulfoss Plastic også, at der er behov for endnu lavere energiafgifter:
– Udgifter til el er den tredjestørste omkostningsfaktor for danske plastvirksomheder, og med i det regnestykke er jo bl.a. PSO-afgiften. Det regneeksempel vi har lavet på, hvad PSO’en konkret betyder for antallet af ansatte hos os, vil du kunne gentage hos de fleste andre virksomheder i branchen. Det viser med al tydelighed, at de høje energiafgifter er en bremseklods for både øget vækst og for flere produktionsarbejdspladser i Danmark, siger Hans Ulrich.
Klimamæssigt hul i hovedet
Plastindustrien havde helst set, at afgiften helt var blevet afskaffet, sådan bl.a. Det Økonomiske Råd, CONCITO og CEPOS også har forslået. Direktør Thomas Drustrup siger:
– PSO’en er med til at flytte produktion ud af Danmark til lande med billigere energi, men med mindre energieffektiv industri. Derfor er afgiften ikke kun skidt for vækst og beskæftigelse. Den er også klimamæssigt hul i hovedet.
Udviklingen i PSO'en siden 2008. Kilde: Beregninger fra Ulfoss Plastic A/S.
Annonce###REKLAME###