Schoeller Plast har indgået aftale med Reolux Danmark A/S om forhandling af udvalgte Schoeller modulkasser.
Reolux Danmark er totalleverandør af lagerinventar til arkiv, lager, værksted og industri. Modulkasserne skal supplere virksomhedens i forvejen store og varierede produktsortiment af bl.a. reolsystemer, palleløftere og plastkasser.
– Modulkasser fra Schoeller Plast passer rigtigt godt ind i vores sortiment, siger Jette Nyvang fra Reolux Danmark.
– Kassernes internationale standardmål betyder, at de dels passer oveni hinanden, men også passer direkte ind i de reolsystemer, vi forhandler. Samtidig er de konstrueret og produceret i robuste materialer, så de tåler at blive brugt i omgivelser, hvor de hele tiden bliver stablet og flyttet”.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Modulkasser har mange anvendelser
Oprindeligt blev modulkasserne udviklet til og i samarbejde med førende skandinaviske dagligvaredistributører med henblik på at gøre transport og logistik af varer let, sikker og pladsbesparende. Siden har kasserne vist sig anvendelige i mange andre industrier pga. af deres mål og stabelegenskaber.
– Gennem forhandleraftalen kommer modulkasserne nu ud til en endnu bredere kundekreds. Vi glæder os derfor meget til samarbejdet, som vi tror, vil gavne begge virksomheder, udtaler Sales Manager Jan Bybjerg Pedersen fra Schoeller Plast.