’Sammen kan vi mere’. Det står tilbage som en af konklusionerne efter, at Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og PVC Informationsrådet på en international konference i Industriens Hus den 27. marts præsenterede en ny rapport om blødgørere i medicinsk udstyr.
Den 27. marts blev der afholdt en international konference i Industriens Hus, der fokuserede på de sikre alternativer til det problematiske ftalat DEHP i PVC-baseret medicinsk udstyr.
Mens de toksikologiske udfordringer ved DEHP længe har været kendt, har det nemlig været svært for industrien at vide, hvilke alternative blødgørere man kan erstatte dette ftalat med – uden at det får konsekvenser for patientsikkerheden.
Derfor var repræsentanter fra både industri og myndigheder verden over samlet i København for at høre nærmere om de danske myndigheders rapport. Denne rapport indeholder evaluering af de sundheds- og miljømæssige risikoprofiler for ti alternative blødgørere, der med fordel kan bruges i medicinsk udstyr i stedet for DEHP – og flere af alternativerne betragtes som sikre blødgørere at bruge i PVC.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC Informationsrådet og Project Manager i PVCMed Alliance, ser optimistisk det fremtidige samarbejde mellem industri og myndigheder:
LÆS MERE: Ny rapport – Flere sikre alternativer til ftalater i medicinsk udstyr
– Vi skal fortsætte det tætte samarbejde mod vores fælles mål. Hvis vi arbejder målrettet sammen, kan vi på sigt udfase DEHP af alt medicinsk udstyr. Det er et samarbejde, der gavner patienterne. I PVC-industrien forpligter vi os ligeledes til at blive ved med at udvikle sikkerheden ved vores produkter samtidig med, at vi hele tiden arbejder med genanvendelse og på at gøre PVC mere bæredygtigt.