Industriens Overenskomst gør det muligt at indgå lokale aftaler om øget fleksibilitet og nye lønsystemer. Til Plastdagen 2014 vil DI fortælle om, hvordan den seneste overenskomstaftale kan styrke industriens konkurrencekraft.
Plastdag 2014: Renæssance for fremstillingsindustrien – hvordan?Den 8. maj 2014 i Industriens Hus
Goddag og farvel-reception fra kl. 11 Generalforsamling fra kl. 13 Temadag fra kl. 14
|
Leder bragt i magasinet Plast Panorama ultimo april.
Når dette læses er urafstemningerne om OK 2014 forhåbentligt overstået. Dermed ender et langt og kompliceret forløb, hvor forhandlerne på begge sider lægger store kræfter i at finde frem til løsninger, som deres baglande kan tilslutte sig.
Nøgternt må man konstatere, at der vises ansvarlighed igen, og at det overlades til parterne lokalt at forhandle sig frem til de eventuelle lønstigninger, der er ”plads til”. Vi har heldigvis de seneste år set lønstigninger herhjemme, der ligger en del under gennemsnittet i vore konkurrentlande.
Trods professionalisme under forhandlingerne og de opnåede resultater under de givne forudsætninger, så er det dog alligevel svært at komme udenom, at fremstillingsindustri stadigvæk har store udfordringer. Vores lønomkostninger er blandt de højeste i Europa og ingen kan ved et trylleslag ændre det.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Udflytning af arbejdspladser er en kedelig løsning
Men vores korte ugentlige arbejdstid samt høje overtidsbetalinger og genetillæg indebærer, at ikke mindst en industri som plastindustri er udfordret i Danmark. De fleste virksomheder arbejder 24/7 og har brug for at besætte job både på aften- og natskifte, det er rigtigt dyrt og næsten umuligt at få til at gå op.
Jeg forudser, løsningen i mange tilfælde bliver fortsat udflytning af arbejdspladser. Den løsning er virkelig ikke ønskværdig for nogen og det bør tilstræbes at den undgås ved større fleksibilitet til en lavere omkostning.
Og det kan faktisk lade sig gøre at lave lokale aftaler om øget fleksibilitet og nye lønsystemer. Det kan du blive meget klogere på til årets Plastdag.
LÆS MERE: Plastdagen 2014 – “Renæssance for fremstillingsindustrien – hvordan?”
Jeg vil derfor opfordre til at møde op på Plastdagen den 8. maj og høre vice adm. direktør Kim Graugaard, DI, fortælle om mulighederne i Industriens Overenskomst, og hvad DI i øvrigt gør for at styrke industriens konkurrencekraft.