CEPOS-direktør giver opskriften på fremstillingsindustriens renæssance til Plastdagen

Ikke-kategoriseret

Danmark har oplevet det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15. Derfor er det helt afgørende, at politikerne hurtigst muligt letter skatte- og afgiftsbyrden for fremstillingsindustrien. Det mener CEPOS-direktør Martin Ågerup, der er blandt oplægsholderne på årets Plastdag.

Del:

CEPOS-direktør Martin Ågerup er blandt gæstetalerne til Plastdagen 2014 den 8. maj i Industriens Hus, og han kommer i den forbindelse med en klar opfordring til de danske politikere. Hvis fremstillingsindustrien skal have en renæssance, så kræver det politiske reformer nu og her: 

  Tilmeld dig her!
 

Hvornår: 

8. maj 2014

 

 

Download programmet for Plastdagen 2014.

 

Pris: 

  • Deltagelse i reception, generalforsamling og temadag: GRATIS
  • Deltagelse i festmiddag: 895 kr. (ex. moms)

 

Hvor: 

Industriens Hus, Rådhuspladsen

– Fremstillingsindustrien har længe haft det svært i Danmark – også før den økonomiske krise begyndte. Danmark er et af de EU-lande, der har mistet flest industriarbejdspladser siden år 2000. Derfor bør politikerne gøre det billigere at investere og producere i Danmark, fortæller CEPOS-direktør Martin Ågerup, og fortsætter:

– Det handler om at reducere skatter og afgifter, der fordyrer produktionen som f.eks. de mange forskellige energiafgifter. Samtidig skal vi også have gjort det mere attraktivt at investere i Danmark, og det kan man gøre ved at reducere de meget høje danske skatter på kapital såsom selskabsskat, aktieavancebeskatning og arv.

Industrien har brug for bedre rammevilkår

I løbet af foråret er der forventning om, at et politisk flertal på Christiansborg vedtager en ny vækstplan til gavn for erhvervslivet.  Og det har fremstillingsindustrien i særlig grad brug for, da industribeskæftigelsen i Danmark har oplevet det næststørste fald i EU15 siden 2000.

Målt i timer faldt beskæftigelsen i den danske fremstillingsindustri med 30 procent i perioden 2000-2011.

Kun Irland oplevede et større fald (32 procent), mens Spanien, Frankrig og Portugal oplevede fald på over 20 procent.

Hvis det procentuelle fald i den danske fremstillingsindustri ’blot’ havde været på niveau med det svenske, så ville der i dag have været ca. 38.000 flere beskæftigede i dansk fremstillingsvirksomhed.

LÆS MERE: CEPOS – Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Hvis udviklingen skal vendes for den danske fremstillingsindustri, så er det ifølge Martin Ågerup af afgørende betydning, at rammevilkårene bliver forbedret. Det skyldes ikke mindst også af hensynet til de ufaglærte:

– Det vil være både bedre og mere effektiv støtte til udkants-Danmark at sikre industrien gode rammevilkår i forhold til at give forskellige former for statsstøtte til udkantskommuner. Det hænger blandt andet sammen med, at fremstillingsindustrien giver beskæftigelse til en stor gruppe ufaglærte, som ikke umiddelbart kan finde andre job.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Faldende dansk industribeskæftigelse skyldes ikke kun finanskrisen

Ifølge CEPOS-direktør Martin Ågerup er det imidlertid ikke kun finanskrisen skyld, at fremstillingsindustrien i Danmark har det svært. Martin Ågerup afviser også en meget sort/hvid opfattelse af, at det er umuligt at bremse faldet i industribeskæftigelsen:

– Nogle hævder, at faldet i industribeskæftigelsen blot er en del af den generelle økonomiske udvikling, som hverken kan eller bør standens. Det er ikke rigtigt. Det er ganske vist uundgåeligt, at den internationale arbejdsdeling vil føre til et fald i industribeskæftigelsen i nogle brancher, men den voldsomme hastighed, hvormed det sker i netop Danmark, er et problem. Især fordi industrivirksomheder faktisk har en rigtig høj produktivitet sammenlignet med andre brancher.

LÆS OGSÅ: Produktivitetskommissionen: International konkurrence styrker industriens produktivitet

Hør mere til Plastdagen

På trods af nogle svære arbejdsbetingelser, så er der derfor et begrundet håb om, at den danske fremstillingsindustri kan tage kampen op med udlandet med både vækst og nye arbejdspladser til følge.

Den 8. maj på Plastdagen kan du som nævnt høre CEPOS-direktøren uddybe sit bud på, hvad der er forudsætningerne for en renæssance i fremstillingsindustrien.

LÆS MERE: Tilmeld dig Plastdagen