Konference om PVC i medicinsk udstyr

Ikke-kategoriseret

I foråret indbyder Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og PVC Informationsrådet til stor international konference om ftalatanvendelsen i medicinsk udstyr. Det sker i Industriens Hus den 27. marts. 

Del:

Eksperter fra ind- og udland vil den 27. marts i Industriens Hus opdatere konferencedeltagerne om den seneste udvikling inden for dette meget omdiskuterede emne. Blandt foredragsholderne vil der fra myndighedsside være repræsentanter fra EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen. 

Program & tilmelding: 

 

Program for konferencen

 

Priser

 

Tilmelding

Fra industriens side vil der være repræsentanter fra VinylPlus, PVCMed Alliance, EUCOMED og Medicoindustrien. Også genanvendelsesaspektet i forbindelse med anvendelsen af PVC i medicinsk udstyr vil blive dækket.

Fra Australien kommer en repræsentant fra Vinyl Council Australia, der vil fortælle om et succesfuldt projekt, som i øjeblikket kører på flere australske hospitaler, hvor brugt medicinsk udstyr bliver indsamlet og genanvendt.

– Konferencen er et godt eksempel på, hvordan en dansk industriorganisation gennem partnerskab med danske myndigheder forsøger at fremme bæredygtige løsninger i hele Europa. Derfor håber jeg også på en stor tilslutning til arrangementet, udtaler Ole Grøndahl Hansen, direktør for PVC Informationsrådet, der medarrangør af konferencen. 

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

DEHP substitution centralt emne for konferencen

Der har længe været rejst kritik mod anvendelsen af PVC i medicinsk udstyr, fordi det typisk er den hormonforstyrrende ftalat, DEHP, der benyttes som blødgører, og det er da også DEHP-substitution, der vil stå centralt på konferencen

I bestræbelserne på at gøre virksomhederne bedre rustet til at vælge alternativer til DEHP har Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og PVC Informationsrådet gennemført et projekt, hvor alternativernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber er vurderet. Det er resultaterne i denne rapport, der bliver præsenteret på konferencen den 27. marts.

– Det er vores håb ,at deltagerne, efter at have overværet konferencen, kommer hjem med det indtryk, at PVC industrien er en både innovativ og samtidig meget ansvarlig industri, der tør tænke i nye baner og partnerskaber, afrunder Ole Grøndahl Hansen.