Ny kampagne for AMU gør brug af Instagram

Ikke-kategoriseret

Fem efteruddannelsesudvalg går nye veje i for at sikre flere AMU-elever. Med det sociale medie Instagram skal kursister dele deres oplevelser med andre, mens de er på kursus.

Del:

Antallet af AMU-kursister er faldet de seneste år, og derfor mener fem efteruddannelsesudvalg hos flere af de store danske arbejdsgiverforeninger og fagforbund, at der er behov for nytænkning. De fem er gået sammen om en større kampagne kaldet Oplev AMU. Her opfordres kursister til at dele deres oplevelser med AMU på sociale medier som Instagram og Facebook.

– Det er et aktuelt projekt, for aldrig før har behovet været større for, at der skabes ny synlighed omkring AMU’s styrker. Og så siger erfaringer os, at de bedste ambassadører for AMU, er kursister, der har haft positive oplevelser med AMU, og dem er der mange af. Med kampagnen forsøger vi at give dem en kanal til at dele deres AMU-oplevelser, forklarer Per Clausen, Sekretariatschef hos Uddannelsesnævnet.

AMU-kursisten har hovedrollen

I den nye kampagne har AMU-kursisten hovedrollen, for det er kursisternes egne oplevelser, der skaber kampagnen, når de deler billeder og fortæller deres historier. Billederne genbruges på den populære kursusportal amukurs.dk, hvor kursusbeskrivelser bliver suppleret med billederne.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Der er høje forventninger til kampagnen, og hos Industriens Uddannelser, der er en af spillerne bag projektet, forventer de synlige resultater.

– Udviklingen af amukurs.dk var første skridt til at få udbredt de mange AMU-kurser, men med kampagnen håber vi, at den enkelte kursist tydeligt kan se værdien i at tage et AMU-kursus. Vi glæder os i hvert fald til at høre flere af de gode historier, der er derude, siger Henrik Amdi Madsen, direktør hos Industriens Uddannelser.

Startskuddet for kampagnen lyder i februar og op mod 100 skoler er en del af kampagnen.

Se en video om, hvordan du uploader billeder til Instagram og Oplev AMU