Nyt år og nye udfordringer

Ikke-kategoriseret

Formand for Plastindustrien, Søren Ulstrup, skriver følgende i en leder i Plast Panorama: 'Fremstillingsindustrien nyder langt om længe og heldigvis stor bevågenhed fra det politiske niveau, både lokalt, national og i EU. Det har herhjemme ført til vækstpakken og senest til fremrykningen af afgiftslettelserne, der trådte i kraft ved nytår.'

Del:

Jeg håber, at du er kommet sikkert og festligt ind i det nye år. Uden overdrivelse har året 2013 været travlt for alle i plastbranchen, og forhåbentlig varsler det godt for det nye år.  

Også i foreningen har vi haft travlt: Vi har skiftet formandskab, flyttet adresse og omlagt arbejdsformen til større vægt på prioriterede projekter. Vores omlægninger har blandt andet haft som konsekvens, at vi nedlægger de faste udvalg for miljø, uddannelse, kommunikation og forretningsudvikling. De er fra årsskiftet blevet erstattet af følgegrupper til de projekter, som vi aktuelt prioriterer.

Vi tror på, at omlægningen vil gøre det muligt at inddrage medlemmer i foreningsarbejdet på en mere fleksibel og målrettet måde. Projektarbejdet åbner nemlig op for en koncentreret medlemsinvolvering om netop de emner, der har en medlemsvirksomheds særlige interesse.

Udvalgsarbejdsformen har været uhyre værdifuld for foreningen, og nedlæggelsen er ikke udtryk for utilfredshed med udvalgenes opgaveløsning, og alle medlemmer af udvalgene skal have kæmpe stor tak for deres indsats.

Læs mere under annoncen… ###REKLAME###

Positiv politisk bevågenhed

Fremstillingsindustrien nyder langt om længe og heldigvis stor bevågenhed fra det politiske niveau, både lokalt, national og i EU. Det har herhjemme ført til vækstpakken og senest til fremrykningen af afgiftslettelserne, der trådte i kraft ved nytår. D

Den samlede lettelse i el omkostningen fra 1. januar bliver betragtelig, og den formålsløse emballageafgift er nu fortid.  Alt sammen gode initiativer, som jeg håber, bliver fulgt op af endnu flere – det er der behov for.

LÆS OGSÅ: Plastindustrien bifalder markante afgiftslempelser på energi og emballage

Nu er det op til os selv at få forhandlet os frem til et fornuftigt resultat af den igangværende overenskomstforhandling, som blev skudt i gang i starten af januar. Arbejdsgiversiden er velforberedt, og vi er som forening centralt placeret i forhandlingsudvalget.

Jeg ser frem til foreningsarbejdet i det kommende år – der er nok udfordringer til alle, og jeg håber, at det afspejler sig i et stort medlemsengagement.

Ovenstående er blevet bragt som leder i Plast Panorama – nr. 2, 2014.