Wavin lancerer ny hjemmeside med nye muligheder

Ikke-kategoriseret

Wavin har lyttet til sine kunder, og lancerer nu en helt ny hjemmeside med fokus på let navigation, intelligent produktsøgning og personligt produktkatalog. Hjemmesiden gik i luften den 10. december, og Malene Tang Stærk fra Wavin garanterer, at den nye hjemmeside giver et langt bedre overblik over virksomhedens mange forskellige produkter.

Del:

Af Lars Friis Farsøe.

Wavin lancerede d. 10. december sin nye hjemmeside. Udover et helt nyt og moderne design, har Wavin arbejdet intensivt med strukturen på den nye hjemmeside. 

Besøg hjemmesiden:

– Med over 4200 varenumre har vi rigtig meget viden, vi gerne vil dele med vores kunder. Derfor har overskuelighed været et vigtigt parameter i udviklingen af den nye hjemmeside fortæller Teamleder Marketing i Wavin, Malene Tang Stærk.

Intelligent søgefunktion

For at finde frem til de enkelte produkter kan Wavins kunder fremover benytte sig af den nye logiske struktur, eller benytte sig af den intelligente søgefunktion. Søgefunktionen hjælper kunderne med at finde de rigtige søgeord på samme måde, som man kender det fra diverse søgemaskiner.

– På alle sider vil der være adgang til den nye søgefunktion, så du hurtigt og nemt kan finde det, du søger, tilføjer Malene Tang Stærk.

Med den nye hjemmeside er det slut med at skulle lede efter et bestemt produkt i lange, uoverskuelige lister. Som en ny feature kan alle kunder nu skabe deres helt eget produktkatalog. Ved blot at registrere sig på hjemmesiden, kan alle kunder få adgang til et personligt katalog, hvor de kan tilføje og slette produkter efter behov, så de altid har et personligt produktkatalog med opdaterede oplysninger.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Al information samlet på ét og samme sted

For kunder, som dagligt besøger Wavins hjemmeside for at finde specifikationer på bestemte produkter, bliver den nye hjemmeside også et godt arbejdsredskab.

– Udover det hurtige overblik får du fremover adgang til både certifikater og vejledninger samt brochurer og beregningsprogrammer under hver enkel produktside. Det betyder, at du på et øjeblik kan få adgang til al den information, du har brug for, om et bestemt produkt, afrunder Malene Tang Stærk.