Arkiveret indhold fra EPS-branchen. Se alle sider om webinaret.

Brandsikkerhed på flade tage med solceller

Solceller ændrer tagets brandforhold

Når solceller monteres over et fladt tag, skabes et delvist lukket hulrum mellem panelerne og tagoverfladen. Hulrummet kan ændre varmebelastningen, flammeføringen og brandspredningen. En tagopbygning, der opfylder gældende krav uden solceller, dokumenterer derfor ikke nødvendigvis, hvordan den færdige tagopbygning med solceller opfører sig under en solcellerelateret brandpåvirkning.

Brandsikkerheden bør vurderes for det samlede system:

  • solcellepaneler og elektriske komponenter
  • panelernes placering og hulrummets geometri
  • tagmembran og beskyttelseslag
  • isolering og underliggende konstruktion
  • montage, fastgørelse og punktlaster
  • ovenlys, røgventilation og øvrige taggennemføringer
  • detektion, inspektion, vedligeholdelse og adgang for beredskabet
  • sektionering og muligheder for slukning

Kort fortalt:
– Solceller ændrer branddynamikken på flade tage markant. Hvor meget det påvirker brandsikkerheden, afhænger af den samlede tagopbygning.
– Risikoen for horisontal brandspredning og omfattende røgudvikling øges. Det kan gøre slukningsarbejdet vanskeligere og påvirke mennesker, dyr, bygninger og aktiviteter i nærområdet.
– Hvis membranen beskadiges, kan slukningsvand og efterfølgende regn øge skaden og forlænge driftsstoppet.
– De gennemførte forsøg viser, at et beskyttelseslag med dokumenteret effekt i den konkret testede opbygning kan reducere varmeoverførsel og horisontal brandspredning.

Læs mere om den ændrede branddynamik.

Hvad er sikkert, og hvad er godt nok?

Før en konstruktion, et materiale eller et beskyttelseslag kan betegnes som tilstrækkeligt sikkert, skal den forventede brandadfærd være defineret. Tre spørgsmål er centrale:

  1. Hvor langt må brand og varme trænge ned i tagopbygningen?
  2. Hvor langt må branden sprede sig horisontalt under solcellepanelerne?
  3. Hvor længe og hvor omfattende må branden udvikle sig, før den skaber en uacceptabel risiko for mennesker, bygninger, omgivelser og beredskabets indsats?

Horisontal brandspredning kan beskadige en større del af tagmembranen og tagopbygningen. Røg, sod, slukningsvand, efterfølgende regn og driftsafbrydelse kan udvide konsekvenserne ud over det område, der rammes direkte af flammer. Fravær af lodret gennembrænding er derfor ikke i sig selv et fuldstændigt mål for brandens konsekvenser.

Læs vores anbefalinger til politikerne her: 

TitelIndholdDatoLink
Hvornår er et solcelleanlæg på et tag brandsikkert? Myndighederne bør fastlægge målet.EPS-branchens policy brief om solceller, flade tage og brandsikkerhed. Oktober 2026.14.10.2026Download
EUROPE SHOULD DEFINE THE FIRE-SAFETY OUTCOME FOR ROOFTOP PV BEFORE CHOOSING THE TECHNICAL ROUTENEPSA og EPS-branchen position paper vedr solceller, flade tage og tagbrande09.10.2026Download

Her på siderne vil du løbende kunne finde information om solceller, flade tage, brandsikkerhed og EPS.