Næsten 100.000 gæster nåede i sidste uge at besøge Folkemødet 2016 i Allinge. Plastindustrien deltog i en lang række debatter og aktiviteter, og vi har samlet de bedste billeder fra politikfestivalen i en reportage.
På trods af regnvejr og blæst i løbet af fredagen nåede politikfestivalen Folkemødet 2016 i Allinge alligevel at tiltrække næsten 100.000 gæster. Plastindustrien var naturligvis også på plads med en mindre delegation fra sekretariatet og bestyrelsesformand Søren Ulstrup.
I år var Plastindustrien aktivt med i endnu flere debatter og events end nogensinde før, og der var stor interesse for bl.a. at tale om rammebetingelser for ejerledede virksomheder, genanvendelse, cirkulær økonomi og plast i havet.
Vi har oplevet en rigtig stor interesse for at få repræsentanter fra Plastindustrien med i paneldebatter, og vi oplevede heldigvis også, at vores arrangementer var yderst velbesøgte. I løbet af Folkemødet fik vi også talt med en række folketingspolitikere, og de kontakter skal vi naturligvis følge op på i den kommende tid. Derudover fik vi også markeret os meget synligt på Twitter, der er det dagsordensættende medie på Folkemødet.
Vi bringer senere en mere dybdegående reportage på Plast.dk fra de arrangementer på Folkemødet, hvor Plastindustrien var medarrangør.
Nedenfor har vi samlet de bedste billeder fra Folkemødet 2016: