Tantec søger en Service Application Engineer

Som Service Application Engineer vil du være ansvarlig for at levere teknisk support og service til virksomhedens kunder med fokus på optimering, vedligeholdelse og fejlfinding af applikationssystemer og softwareløsninger.

Del:

Du vil spille en central rolle i at udføre behandlingsforsøg med kunders produkter, hvor du hjælper med at teste og validere forskellige løsninger i samarbejde med kunden. Du vil arbejde tæt sammen med interne teams, herunder udvikling, salg og kundeservice, for at sikre, at Tantecs kunder får den bedst mulige oplevelse med virksomhedens produkter.

Ansvarsområde

  • Yde teknisk support til kunder, både remote og on-site
  • Planlægge og gennemføre behandlingsforsøg med kunders emner for at sikre, at vores løsninger opfylder deres specifikke krav og behov. Dette inkluderer testning, optimering og dokumentation af resultater
  • Opretholde detaljeret dokumentation af serviceaktiviteter, tekniske problemer, behandlingsforsøg og løsninger for fremtidig reference
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer med kunder, for at forstå deres behov og sikre tilfredshed med de leverede løsninger

Kvalifikationer

  • Teknisk uddannelse
  • Stærke evner inden for fejlfinding og analytisk tankegang med evnen til at identificere tekniske udfordringer
  • Erfaring inden for teknisk support
  • Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Erfaring med at udføre behandlingsforsøg eller anden form for test vil være en fordel

Virksomheden tilbyder

  • Spændende og udfordrende opgaver
  • Mulighed for faglig udvikling og videreuddannelse
  • Et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø
  • Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsvilkår

Om Tantec

Tantec er førende producent af standard og kundespecifikke Plasma- og Coronasystemer til overfladebehandling af plast og metal for forbedret vedhæftning af fx lim, tryk, coating o.a.

Virksomheden hører til i Lunderskov ved Kolding.

Har du lyst til at være en del af virksomhedens team?

Kontakt CTO Jacob Westberg for mere info om stillingen på tlf. 76 84 08 47.

Ansøgning og CV sendes til jobs@tantec.com. Tiltrædelse snarest eller efter aftale.