I vores kamp for at undgå plast, skal vi også passe på, vi ikke bare skubber forbruget over på andre materialer. Af Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien og Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad
Dette debatindlæg er bragt i Dagligvarehandlen den 27. maj 2024.
Forestil dig at købe agurker, tomater og broccoli uden indpakning i supermarkedet – hvordan transporterer du dem hjem, uden at de bliver ødelagt? Europa-Parlamentet har netop stemt en ny EU-forordning om emballage igennem, der sætter begrænsninger for brugen af plastemballage.
Den indeholder mange positive tiltag, der skal være med til at begrænse plastforurening. Blandt andet krav til, hvordan emballager er designet, og at de skal indeholde genanvendt materiale. Alt sammen rigtig fornuftigt.
Men når det kommer til plast på frugt og grønt, er et forbud ikke den rigtige løsning, sådan som flere parlamentarikere har antydet. Plastemballage på for eksempel en agurk betyder nemlig, at den kan holde sig i længere tid og derfor er med til at begrænse madspild. Derfor indeholder de nye EU-regler også en mulighed for undtagelser for lige præcis den type emballage.
Plast gør en forskel mod madspild
Madspild er en af de helt store CO2-syndere. Og det er her, plastemballagen gør en forskel. Beregninger fra DTU har vist, at knap 70 procent af klimabelastningen sker ved produktionen af maden. Her er det eksempelvis fremstilling af dyrefoder, anvendelse af landbrugsareal, vanding og gødning, der tæller med på de negative sider i miljøregnskabet. Omkring 30 procent af den samlede klimabelastning er forbundet med forarbejdning og køling af den færdige madvare – altså energiforbrug i industrien, supermarkeder og hjemme hos forbrugeren. Kun omkring én procent af den negative miljøpåvirkning kommer ifølge DTUs tal fra emballagen.
Derfor giver det i det store regnskab rigtig god mening, at vi passer godt på de madvarer, der allerede er brugt ressourcer på at producere. Det har den svenske forsker, Helén Williams, også argumenteret for. Hun har tidligere sagt, at det er bedre for miljøet at have emballage på råvarerne, så de holder sig friske længere, end det er at undlade emballagen og så ende med at smide fordærvede råvarer ud. ”Hvis madvarerne ikke pakkes godt nok ind, fører det til mere spild, som ofte har en endnu større negativ indvirkning på miljøet, end emballagen har,” siger hun.
Et tyndt lag plast kan forlænge holdbarheden af en agurk til 14 dage sammenlignet med kun tre dage uden emballage. Det samme gælder for andre fødevarer som salathoveder, der bevarer deres friskhed i længere tid med plastemballage, men som bliver slatten og kedelig efter et døgn uden. Thomas Roland, CSR-chef i Coop Danmark, argumenterer også i sin seneste kronik i Altinget for at et opgør med plastforbruget i de danske supermarkeder er ren symbolpolitik og vil være katastrofalt, for det vil det øge madspildet.
Plastemballage er også lettere end alternative materialer som glas og metal, og derfor mindre CO2-krævende at transportere. Naturligvis findes der alternativer til plast, som f.eks. Apeel smart coating, men disse hører stadig under de få nicheløsninger, som er endnu ikke blevet mainstream
Så selvom plastemballage på for eksempel en agurk kan virke unødvendig, er den faktisk med til at begrænse CO2-forbruget.
Når for eksempel agurker og broccoli, der i forvejen er skrøbelige madvarer, ikke er emballerede, hvordan transporterer vi dem så hjem? Skal de så ligge og rasle rundt i den samme pose som sæben, skopuds og rengøringsmidlerne og blive beskadigede? Og hvad med hygiejne og fødevaresikkerhed når mange kunder har rørt ved den samme agurk, og vi bagefter lægger den op på et beskidt kassebånd?
Sortering frem for forbud
I vores kamp for at undgå plast, skal vi også passe på, vi ikke bare skubber forbruget over på andre materialer. For så er vi lige vidt. Tænk bare på lovgivningen, der forbød plastsugerør. Der gik vi i stedet over til nogle engangsprodukter i andre materialer, der også trækker på klodens ressourcer. Nogle gange giver det mening at bruge mindre plast, men andre gange har plasten nogle fordele – og i nogle tilfælde skal vi overveje, om vi i stedet skal ændre vores forbrugsmønstre, og for eksempel helt lade være at bruge sugerør.
Når vi så har brugt plasten – for eksempel til emballage på en fødevare – så skal vi også sikre, at den bliver sorteret og genanvendt korrekt. Derfor er det positivt, at vi de senere år har fået en endnu bedre affaldssortering herhjemme, så vi alle sammen nemmere kan sortere vores affald.
Plastindustrien har udviklet en guide med gode råd til, hvordan virksomhederne kan designe deres emballager, så de bedre kan genbruges eller genanvendes. Men virksomhederne kan ikke klare det alene. Vi har brug for, at alle forbrugere hjælper med at sortere affaldet, så vi kan genanvende det i nye produkter.
Vi har en fælles interesse i at passe på ressourcerne. Den mad, der allerede er produceret, skal vi passe på – og jo mere plastemballage vi kan sortere, jo mere og bedre kan vi genanvende den igen.
I juni skal Europa-Parlamentet stemme om nye målsætninger for mindre madspild i hele EU. Det ventes, at målet bliver en reduktion af madspild på 20 pct. i produktion og forarbejdning og 40 pct. i detailhandlen. Vi er spændte på, hvordan målsætningerne om mindre madspild kommer til at harmonere med EU’s nye emballageregler, som kan potentielt øge madspildet.