Finsk brancheforening skriver om Plastindustrien og Plastic Pavilion

Den finske brancheforening for plastvirksomheder omtaler Plastindustrien i Danmark i sin seneste årsberetning. Den danske plastbranche fremhæves som åben og dialogsøgende.

Del:

Plastindustriens arbejde bliver også bemærket uden for landets grænser. Nærmere bestemt i Finland.

Artiklen i den finske brancheforenings årsberetning er illustreret med billeder fra Plastic Pavilion-udstillingen i København i sommeren 2023.

I sin seneste årsberetning, der netop er offentliggjort, omtaler den finske brancheforening for plastvirksomheder, Muoviteollisuus Ry, Plastindustrien i Danmark og foreningens arbejde med Plastic Pavilion-udstillingen i sommeren 2023.

Artiklen i den finske årsberetning beskriver, hvordan Plastindustrien i Danmark de senere år har formået at skabe en positiv fortælling om plastproduktion

Direktør for den finske brancheforening, Vesa Kärhä, bemærker i den forbindelse:

– Både i Finland og Danmark spilles der fodbold og fremstilles plastprodukter. Hvorfor klarer Danmark sig markant bedre i begge dele end os?

Fremhæver Plastic Pavilion

Årsberetningen er illustreret med billeder fra Plastic Pavilion-udstillingen og fremhæver det store arbejde, Plastindustrien i Danmark lagde i at få udstillingen til at blive virkelighed og den effekt, som projektet havde på omverdenens syn på plast.

Både i Finland og Danmark spilles der fodbold og fremstilles plastprodukter. Hvorfor klarer Danmark sig markant bedre i begge dele end os?

Vesa Kärhä, Direktør, plastindustrien i Finland

– Mediedækningen både i Danmark og internationalt var betydelig. Der var ægte og åben dialog, og udstillingen om plast var bogstaveligt talt en øjenåbner for mange. De udstillede produkter vakte diskussion og interesse, og en dansk forbipasserende bemærkede: “Jeg vidste ikke, at plast var nødvendigt i spildevandsbehandling,” står der.

– Der var ægte og åben dialog, og udstillingen om plast var bogstaveligt talt en øjenåbner for mange, står der i årsberetningen fra den finske brancheforening for plastvirksomheder.

Den finske årsberetning beskriver, at selvom plast har meget at tilbyde samfundet både som materiale og som industri, bliver det ofte betragtet følelsesmæssigt og baseret på falske antagelser.

– I Danmark derimod bliver fakta, tal og aktivisme brugt som redskaber, står der i beretningen.

For 40 år siden adskilte Danmark sig ikke meget fra Finland, står der videre. Men det har ændret sig:

– Danskerne troede også, at det var bedst at holde en lav profil for at undgå negative kommentarer, så de positive aspekter blev heller ikke fremhævet. Danskerne indtog senere en ny og mere åben tilgang. Plastindustrien i Danmark tog plastskovlen i hånden og begyndte i højere grad at samarbejde med forskellige parter, fra forbrugere til politikere.