En ny undersøgelse giver et indblik i udfordringer og benspænd i virksomhedernes søgen efter plastmagerlærlinge. Resultaterne overrasker ikke – men de skal tages seriøst, for plastmageruddannelsen står et skrøbeligt sted, og det kan få ærgerlige konsekvenser.
Bragt i Magasinet Plastforum – nr. 29 – 2024
Det er ikke nyt, at det er svært at tiltrække lærlinge til plastmagerfaget.
En ny undersøgelse blandt praktikpladsgodkendte virksomheder er med til at give indblik i, hvordan det egentlig står til. Kan virksomhederne få de lærlinge, de har behov for og ønsker og hvorfor fra-vælger mange virksomheder aktivt at søge efter lærlinge?
Det er nogle at de spørgsmål, som Plastindustrien har bedt virksomhederne om at svare på. Selvom datagrundlaget er snævert, kan vi se nogle klare og velkendte tendenser, som vi bør tage alvorligt, mener Jo Dietrich, seniorkonsulent for uddannelse i Plastindustrien:
– Kun 44% angiver, at de får de lærlinge, de har brug for. Det er ærgerligt og kan få negative konsekvenser for det faglige niveau i branchen fremover.
Fokus på uddannelse
I den danske plastbranche er der lidt over 100 praktikpladsgodkendte virksomheder. Undersøgel-sen tegner et billede af, at under halvdelen af de godkendte virksomheder har en kultur for at have lærlinge ansat.
Dertil kommer at 64% af de godkendte virksomheder ikke søger en lærling i år.
– Det er mange virksomheder, som aktivt vælger plastmagerlærlinge fra. Jeg vil gerne forstå hvorfor, så vi kan tage udgangspunkt i det, når vi i foreningen laver tiltag indenfor uddan-nelse. Det er jo vigtigt – fordi vi skal sikre at branchens medarbejdere, har de rette kompe-tencer og uddannelse, siger Jo Dietrich.
De adspurgte virksomheder peger på forskellige årsager til, at de ikke leder efter lærlinge, selvom de er godkendt til det. Den største andel – 75 % – svarer, at de ikke har ressourcer til oplæring, på trods af at de gerne ville.
50 % svarer, at de har haft dårlige erfaringer med tidligere lærlinge.
– Det giver stor værdi for virksomheden og branchen at ansætte lærlinge, men vi er også op-mærksomme på, at det kræver tid, interne ressourcer og prioritering. Vi vil tage besvarel-serne med videre i vores arbejde og identificere, hvordan vi kan bakke vores medlemmer op om at fremme uddannelse af medarbejdere fremover.
Undersøgelsen fortæller også, at 60-70 % af de virksomheder, som aktivt søger lærlinge, oplever at få meget få og ukvalificerede ansøgere år efter år.
– Netop fordi det kan være svært at få et bredt ansøgerfelt på en lærepladsstilling, er det vig-tigt at slå stillingsopslagene op og generelt være god til at synliggøre de muligheder, der er for job og uddannelse i din virksomhed, siger Jo Dietrich.
Nye tiltag
Plastindustrien har iværksat flere tiltag gennem årene, som har haft til hensigt at gøre branchen mere attraktiv over for fremtidens plastmagere og hjælpe plastvirksomheder med at få lærlinge.
– Senest har vi etableret en erhvervspraktik for folkeskoleelever, som i løbet af en aktiv, sjov og anderledes uge får mulighed for at lære plastbranchen at kende. Den gennemføres for første gang i uge 12 – og det glæder jeg mig til, siger seniorkonsulent, Jo Dietrich.
Et andet vigtigt tiltag er at gøre uddannelsen mere tillokkende for de ufaglærte ansatte i virksomhe-derne, mener seniorkonsulent, Jo Dietrich:
– I det faglige udvalg arbejder vi på at ændre navnet og tilpasse indholdet på den 2-årige version af plastmageren, som i dag hedder plastmedhjælper. Formålet er at gøre uddan-nelsen mere attraktiv for de mange dygtige ufaglærte medarbejdere rundt omkring i virk-somhederne. Men der er behov for virksomhedernes opbakning til at uddanne ufaglærte medarbejdere. Derfor er den bekymrende, at så mange fravælger at uddanne.
Det kan du gøre:
- Hav et aktivt lærepladsopslag på din hjemmeside og på lærepladsen.dk
- Vær aktiv og synlig i dit lokalområde
- Deltag i fælles uddannelsesaktiviteter og messer i regionen og lokalt
- Skab incitament for dine ufaglærte medarbejdere til at blive uddannet
Om optaget på plastmageruddannelsen: I 2022 blev 67 personer optaget på grundforløb 2. Optaget steg markant i årene 2015-2018, hvorefter der igen skete et fald. Frafaldet efter 12 måneder er cirka 20 %. Til sammenligning er der et frafald på 40 % på tværs af alle erhvervsuddannelser. Gennem årene er der uddannet 1086 plastmagere. Kilde: Industriens Uddannelser