Husk frist for indstillinger til Plastprisen d. 29. marts

Hvert år hædrer Plastindustrien en person, en virksomhed eller et produkt, som gør en ekstraordinær indsats for at bidrage positivt til branchens fremtid. Du kan nu indstille en kandidat til Plastprisen 2024 frem til den 29. marts.

Del:

Plastindustrien har åbnet for indstillinger til Plastprisen 2024. Indstillingsvinduet er åbent til og med den 29. marts 2024.

Adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, håber, at der igen i år vil komme mange, interessante indstillinger til Plastprisen.

– Plastprisens formål er at anerkende og fejre innovationerne inden for plastindustrien, uanset om det drejer sig om virksomheder, enkeltpersoner eller produkter. Det er også en glimrende lejlighed til at dele nogle af de positive historier fra branchen og ære dem, der gør en betydelig forskel. Derfor opfordrer jeg alle til at nominere potentielle kandidater til årets pris.

Plastprisen blev uddelt for første gang i 1987, og årets prismodtager bliver dermed nummer 36 i rækken.

Foruden ære og anerkendelse fra branchen modtager vinderen af Plastprisen 2024 en statuette af kunstneren Markan Christensen og en check på 50.000 kroner.

Plastindustriens medlemmer og en jury kårer vinderen
Traditionen tro bliver Plastprisen uddelt på brancheforeningens årsdag Plastdagen, som i år afholdes den 30. maj 2024 i Industriens Hus i København.

Som tidligere år vil en ekstern jury udvælge op til fem nominerede, der konkurrerer om at modtage prisen.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, siger:

– For tre år siden inviterede vi som noget nyt en ekstern jury til at udvælge de nominerede til Plastprisen. Det viste sig at være meget værdifuldt at få jurymedlemmernes vurderinger af de indstillede, og så har det givet os mulighed for at dele de gode historier fra plastbranchen med endnu flere.

I perioden op til Plastdagen får Plastindustriens medlemmer mulighed for at stemme på de forskellige nominerede.

Plastprisen 2023 gik til CETEC. Projektleder Søren Haack modtog prisen på vegne af projektet.

Indstillingsskema
Du kan indstille din kandidat ved at udfylde et indstillingsskema og sende det til pd@plast.dk senest den 29. marts 2024.

Skriv ‘Indstilling til Plastprisen 2024’ i emnefeltet. Husk at sende et relevant billede sammen med skemaet. Læs mere om Plastprisen her.

DOWNLOAD: Indstillingsskema til Plastprisen 2024