Et nyt svendeprøvehold kan gå på juleferie og fejre en færdiggjort plastmageruddannelse fra Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Se navne på de nye plastmagere og deres lærepladsvirksomheder her.
Fire nye plastmagere kan gå på juleferie med et nyerhvervet svendebrev fra Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten. Stort tillykke til hver og én.
Jo Dietrich, seniorkonsulent for uddannelse i Plastindustrien, lykønsker de nye plastmagersvende:
– Jeg vil på vegne af Plastindustrien og hele branchen ønske de nye plastmagere et stort tillykke med uddannelsen. Vores branche efterspørger faglært arbejdskraft, og derfor er det både værdsat og vigtigt, at et hold dygtige og motiverede lærlinge har gennemført plastmageruddannelsen. De bidrager til, at vi fortsat har et højt videns- og kompetenceniveau i den danske plastbranche.
Samtidig er vi opmærksomme på, at dette års vinterhold er mindre end det plejer, og at der skal en ekstraordinær indsats til fra alle kanter, hvis tendensen ikke skal fortsætte, siger Jo Dietrich:
– Vi er glade for, at unge og voksne vælger at tage plastmageruddannelsen. Samtidig er vi opmærksomme på, at der skal flere til for at holde liv i uddannelsen fremadrettet. Derfor opfordrer vi som altid til, at alle gør, hvad de kan for at skaffe flere elever. Både virksomheder, plastskolerne, det faglige udvalg i Industriens Uddannelser, samt os selv i Plastindustrien.
På billedet fra venstre:
Daniel J Dalsgaard, DJH, Peter Kiil Nielsen, Ulstrup Plast, Jon Malthe Larsen, Widex A/S, Rasmus Bertel, Excellent Systems A/S, Rasmus Nielsen, Nordisk Wavin A/S