Se det endelige design af Plastic Pavilion: Building Sustainable Societies

Plastic Pavilion: Building Sustainable Societies. Rendering: Terroir

Plastindustriens pavillon Plastic Pavilion bliver centrum for en række events og en stor plastudstilling på Gammel Strand til sommer. Se designet at pavillonen, som skal demonstrere plastens muligheder og kvaliteter inden for byggeri, design, bæredygtighed – og meget mere.

Del:

Plastindustrien er sammen med tegnestuen Terroir udvalgt til at etablere en pavillon, der skal præsentere muligheder og løsninger inden for plastmaterialer i byggeri og design. Pavillonen har fået titlen ’Plastic Pavilion – Building Sustainable Societies’, og den kommer til at være åben for både professionelle gæster og offentligheden på Gammel Strand i 4 uger, fra d. 19. juni til d. 14. juli.

Pavillonen er en del af Verdenskongressen for Arkitektur UIA, som kommer til København den 2.-6. juli 2023. Som en del af kongressen etableres en række pavilloner langs hovedstadens havneløb. De skal demonstrere bud på løsninger, der forholder sig til kongressens temaer: SUSTAINABLE FUTURE og LEAVE NO ONE BEHIND.

Pavillonen skal stå i hjertet af København på et af hovedstadens mest velbesøgte knudepunkter, Gammel Strand.

Udstilling & events

Pavillonen skal rumme en fast udstilling, som vil kunne opleves af professionelle fra byggeindustrien og forbipasserende og ledsages af et arrangements program.

Udstillingen vil vise eksempler på materialer, produkter og løsninger inden for blandt andet arkitektur, byggeri og design. Den giver eksempler på plastmaterialer og produkter og vil samtidig demonstrere plastens rolle i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund i et bredere perspektiv. Målet er at overraske, inspirere og levendegøre plasten for både professionelle og den bredere offentlighed.

Eventprogrammet vil under UIA World Congress of Architects d. 2-6. juli henvende sig til de 10.000 professionelle fra byggebranchen, som forventes at besøge kongressen: arkitekter, ingeniører, developere og andre beslutningstagere fra byggeriet.

Pavillonen vil desuden være åben for arrangementer og aktiviteter i to uger før og to uger efter kongressen. Plastindustrien vil stå bag en række arrangementer i disse uger, som henvender sig til en bredere målgruppe, der rummer lige fra skoleklasser, studerende, NGO’er, politikere og den bredere offentlighed. Medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere vil naturligvis også blive inviteret inden for. Der er også rig mulighed for som virksomhed at være vært for et arrangement i pavillonen.

Har du input til udstilling og events? Kontakt plasticpavilion@plast.dk.

Building Sustainable Societies – De fire temaer

Plastic Pavilion har fire hovedtemaer, som beskæftiger sig med plast i forskellige skala, fra designobjekt til samfundets infrastruktur. Temaerne danner grundlag for arrangementerne samt pavillonens faste udstilling under projekttitlen Plastic Pavilion – Building Sustainable Societies:

  1. Plastics in Green Urban Living
  2. Sustainable Architecture & Construction – impossible without plastics?
  3. The role of Plastics in Shaping Green Societies og
  4. Beautiful Plastics – Circular Interior Design & Objects.

Om pavillonen

Arkitekten bag pavillonen er Mikkel Møller Roesdahl fra den københanvsk-australske tegnestue Terroir. Pavillonen skal udføres i kompositter og termoplast. Den er designet til adskillelse, så den kan genopføres til nye formål efter kongressen.

Selve pavillonen kommer kommer til at kunne huse omtrent 50 siddende gæster under overdække. Der vil være møbler, et sceneområde, en skærm samt mulighed for servering af mad og drikkevarer.