Plastindustriens formand vil sikre branchen en markant stemme i DI’s forretningsudvalg

Foto: Søren Ulstrup, bestyrelsesformand i Plastindustrien

Ved DI’s generalforsamling blev Plastindustriens bestyrelsesformand Søren Ulstrup genvalgt til DI’s forretningsudvalg. I rollen vil han skubbe på for at sikre plastbranchen en markant politisk stemme i DI.

Del:

Dansk Industri har i forbindelse med den ordinære generalforsamling den 27. september sammensat en hovedbestyrelse, som har konstitueret sig med et nyt forretningsudvalg.

Dermed er DI’s ledelse for 2022/23 på plads, og Plastindustriens bestyrelsesformand Søren Ulstrup vil det næste år fortsat sidde med om bordet.

– Jeg er glad for, at jeg kan være med til at sikre plastbranchen og danske produktionsvirksomheder en stemme i forretningsudvalget. Det er afgørende, at DI’s holdninger er markante og matcher vores medlemmers ønsker og behov – ikke mindst vores mange små- og mellemstore medlemsvirksomheder, fortæller Søren Ulstrup.

Bedre rammevilkår, mindre bureaukrati og grøn omstilling står også højt på dagsordenen, uddyber Søren Ulstrup:

– En af mine store kæpheste er mindre politisk bureaukrati, som gør det meget vanskeligt for særligt små og mellemstore virksomheder at holde hovedet over vande. Jeg skubber derfor på for bedre rammevilkår for produktionsvirksomheder, hvilket også indebærer en sænkning af skatter og afgifter. Sidst men ikke mindst har jeg fokus på den grønne omstilling, som plastbranchen spiller en stor og afgørende rolle i.

Om DI’s forretningsudvalg

Forretningsudvalget består af op til 16 DI-medlemmer, herunder DI’s formandskab. Udvalget mødes 8-10 gange årligt, hvor de drøfter DI’s politiske mandater og indstiller DI’s budget og regnskab til godkendelse i hovedbestyrelsen.

Forretningsudvalg vil de kommende 12 måneder bestå af følgende 16 medlemmer

  • Søren Ulstrup, CEO, Ulstrup Plast A/S
  • Forretningsudvalg vil de kommende 12 måneder bestå af følgende 16 medlemmer:
  • Klaus Holse, bestyrelsesformand, EG A/S (nyvalgt DI-formand)
  • Jes Munk Hansen, CEO, Terma A/S (viceformand – nyvalgt)
  • Britta K. Stenholt, CEO, Stark Danmark A/S (viceformand)
  • Torben Bang, CEO, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
  • Claus Bering, CEO, CRH Concrete A/S
  • Troels Bjerg, Group COO, ISS World Services A/S
  • Berit Didriksen, adm. direktør, Epinion A/S
  • Camilla Haustrup Hermansen, viceadm. direktør, Plus Pack A/S
  • Jesper Hjulmand, Group CEO, Andel Holding A/S
  • Flemming Jensen, adm. direktør, DSB
  • Christian Dahl Pedersen, murermester og ejer, J. Ole Pedersen
  • André Stelsig Rogaczewski, medstifter og adm. direktør, Netcompany A/S
  • Jørn P. Skov, adm. direktør, Danske Fragtmænd A/S
  • Jesper Uggerhøj, CEO, Løgismose Meyers A/S
  • Caroline Pontoppidan, General Counsel & Head of Corporate Affairs, A.P. Møller-Mærsk A/S (nyvalgt)