Plus Pack går live med en ny, digital produktkonfigurator, som vil gøre det muligt at kundetilpasse bæredygtige emballageløsninger hurtigere og mere præcist.
Differentiering og innovation er afgørende for at opnå succes i fødevareindustrien. Derudover ønsker fødevareleverandører nu mere fleksibilitet og hastighed, når de går på udkig efter nye emballageløsninger.
Derfor har Plus Pack investeret i en digital produktkonfigurator, som vil gøre det lettere for salgsteams at opfange specifikke kundebehov og omsætte dem til optimale løsninger og skræddersyede tilbud, inklusive al den dokumentation, som behøves for at understøtte det.
–Lanceringen af vores produktkonfigurator er en vigtig milepæl for os. Det vil hjælpe os med at servicere vores kunder bedre ved at forkorte markedsføringstiden og med at fortsætte vores strategi i forhold til at hjælpe vores kunder med at skille sig ud med bæredygtige emballageløsninger, siger Anders Top Haustrup, administrerende direktør i Plus Pack.
Produktkonfiguratoren vil desuden eliminere ordrefejl og tilbyde en meget hurtigere tilbudsproces.
-Vi havde brug for et værktøj, som kunne hjælpe os med at fortsætte implementeringen af vores partnerskabsstrategi med vores kunder. Samtidig skulle det også kunne effektivisere vores salgsprocesser. Produktkonfiguratoren sikrer, at vi kan levere kunden lige nøjagtig det, som vi har lovet dem, på en hurtigere måde og med alle understøttende dokumenter, som de har brug for, forklarer Bastian Fietje, Head of Groups Projects.
Produktkonfigurator skal hjælpe med at identificere den bedste emballageløsning
Plus Pack sælger mere end 1500 forskellige typer af fødevareemballage i aluminium og plast og har stor erfaring med at udvikle emballageløsninger til fødevarer i samarbejde med kunderne.
Et varieret udvalg kan dog også være en udfordring i forhold til salg og design, hvilket produktkonfiguratoren også skal afhjælpe.
–Vores produktsortiment er så stort, og der er så mange variabler, vi skal tage højde for, at det kræver en høj grad af tekniske beregninger. Med en produktkonfigurator kan vores salgs- og designteams fortolke kundebehov og hurtigt identificere de løsninger, som bedst vil kunne imødekomme disse behov, siger Thomas Vestergaard, Project Manager i Plus Pack.