LEGO og Solar Sack er blandt vinderne til dette års Danish Design Award

Solar Sack vandt Danish Design Award i kategorien Save Resources.

Danish Design Award sætter fokus på effekten og værdien af design, hylder virksomheder og designere på tværs af landet og viser den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet.

Del:

Da Danmarks nationale designpris, Danish Design Award, for nylig blev uddelt, modtog to af Plastindustriens medlemmer den fornemme pris.

Danish Design Award sætter fokus på effekten og værdien af design, hylder virksomheder og designere på tværs af landet og viser den forskel, deres løsninger gør i industrien, samfundet og hverdagslivet.

Prisens 15 kategorier spænder fra design, der skaber arbejdspladser eller sparer ressourcer, til design, der skaber bedre sundhed eller udgør et visionært koncept.

LEGO får designpris for sensorstyrede klodser

LEGO® Education SPIKE™ Prime vandt Danish Design Award i kategorien Better Learning

LEGO Koncernen sikrede sig en Danish Design Award for læringskittet Spike Prime i kategorien ”Better Learning”.

Spike Prime er udviklet i 2019 til at engagere folkeskoleelever i teknologi. Undervisningsmaterialet er en kombination af klodser, en hub, sensorer and motorer, der styres fra Spike app’en.

Juryen siger:

– I vores digital tidsalder er der en forstærket bevidsthed om betydningen af at interagere med vores omgivelser for at styrke læring. Med Spike Prime kombinerer Lego Education online og offline læring, det analoge og det digitale univers. Designet er inkluderende og målrettet både små og større børn, individer og grupper. Systemets software bygger på open source-teknologi, og LEGO har formået at tage de bedste dele fra andre systemer og kombinere dem i en håndgribelig og sjov STEAM-læringsoplevelse (STEAM er en forkortelse for science, technology, engineering, arts og mathematics, red.)

Solar Sack vandt kategorien ‘Save Ressources’

Startup-virksomheden Solar Sack kunne ligeledes iklæde sig tilten som vindere af en Danish Design Award i kategorien Save Ressources.

Solar Sack har udviklet en genopfyldelig plastpose, der ved hjælp af UV-lys renser drikkevand. Løsningen er især udviklet til tredjeverdenslande.

Juryen siger:

– Løsningen adresserer en kritisk udfordring – den globale mangel på rent drikkevand – og løser dermed både en række sundhedsmæssige og ressourcemæssige problemer. 2,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand og godt 1 milliard er afhængige af træ eller kul til at koge deres vand. Det udleder cirka 600 kilo CO2 pr. person om året. SolarSack renser vandet naturligt – og udledningsfrit – ved hjælp af solens UV-stråler. Teamet bag har desuden skabt en rigtig god forretningsmodel til distribution og anvendelse af dette produkt. Et enkelt og let forståeligt produkt, der passer godt til den kontekst, det skal indgå i.

LÆS MERE HER: Danish Design Award 2020