Med en ny distributionsaftale øger Biesterfeld Plastic GmbH virksomhedens generelle produktportefølje med to polystyrenprodukter fra BASF. Også i den nordiske afdeling har man udvidet med ny aftale.
Biesterfeld Plastic har i løbet af sommeren indgået ny samarbejdsaftale med virksomhedens langvarige samarbejdspartner BASF. Det oplyser Biesterfeld i en pressemeddelelse.
Mere konkret er der tale om produktet Polystyrol 158K, et velkendt produkt på markedet, samt det nyligt lancerede Polystyrol 148HQ fra BASFs anlæg i Ludwigshafen.
En vigtig samarbejdspartner
Dermed opruster den internationale plastdistributør indenfor polystyren-området. Aftalen glæder virksomhedens administrerende direktør, Martin Umbach.
– BASF har været en vigtig partner i omkring 20 år. Takket være deres ensrettede fremstillingsproces vil de to polystyrentyper tilbyde en konstant høj produktkvalitet, siger Martin Umbach og fortsætter:
De to produkter vil passe rigtig godt ind i vores omfattende produktportefølje.
Biesterfeld beskriver de to produkter således (engelsk):
“Polystyrol 158K has versatile applications in numerous industries. Its properties of heat resistance and fast solidification make this food-safe polystyrene (EU Regulation 2016/1416) especially suitable for food applications such as disposable tableware and packaging.
The high transparency of the plastic also enables it to be used as a stretch wrap film. The product type 158K also has growing areas of application in medical equipment and laboratory supplies, for example in the manufacturing of petri dishes, beakers and lab slides.
The insulating properties of Polystyrol 148HQ make it especially suitable for the production of XPS insulation boards and impact sound insulation. In addition to applications in building insulation, where high and stable output is required, this polystyrene type is also used to manufacture consumer goods.”
Udvider også lokalt
Det er dog ikke kun globalt, at virksomhedens produktportefølje vokser. Således oplyser virksomhedens nordiske filial, Biesterfeld Nordic, at man også her har indgået en ny samarbejdsaftale.
Der tale om en udvidelse af dens samarbejde med olieselskabet ExxonMobil. Således skriver virksomheden i en pressemeddelelse, at man fra og med juli måned nu distribuerer Exxtral™ – en polypropylen-baseret TPO-compound.
Dermed håber virksomheden, der har dansk hovedsæde i Ballerup, at den også på et lokalt plan kan fortsætte væksten over de kommende år. Deres produktportefølje er nu komplet, siger adm. direktør for Biesterfeld Nordic AB, Eric Lundén.
Vi er glade for at kunne udvide vores samarbejde med ExxonMobil til også at indbefatte de nordiske lande. Med Exxtral™ Performance Polyolefiner er vores produktportefølje i norden komplet.
Om det nye produkt skriver Biesterfeld:
“Exxtral™ er en polypropylen baseret TPO compound med høj ydeevne, og er et perfekt supplement til Biesterfelds produktporteføjle.
Exxtral™ TPO muliggør omkostnings- og vægt reduktioner uden at gå på kompromis med egenskaberne. Exxtral™ er den perfekte løsning inden for bilindustrien til udendørs- og indendørs applikationer, samt til applikationer under motorhjælmen. Exxtral™ er også perfekt til applikationer, der kræver høj stivhed og slagstyrke, god ridsebestandighed og høj UV resistens i kombination med lille lugtafgivelse.
Exxtral™ er tilgængelig ufyldt og talkumfyldt, i natur samt i en række kundespecifikke farver, og den er internationalt godkendt til en lang række applikationer inden for bilindustrien.”
Biesterfeld Nordic DK er en del af den internationale koncern Biesterfeld Group, som har hovedsæde i tyske Hamborg. Koncernen beskæftiger mere end 740 medarbejdere fordelt på 40 lokationer rundt omkring i Europa, Asien, Syd- og Nordamerika.