Plastindustriens årsberetning er på gaden

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, fremviser foreningens årsberetning, der bl.a. fortæller om medlemsfremgang.

Plastindustriens årsberetning 2017 er netop blevet udgivet. I årsberetningen kan du bl.a. se en billedreportage over ‘Året der gik’ og læse om den store tilvækst af nye medlemmer i foreningen. Læs årsberetningen online her.

Del:

Plastindustriens årsberetning 2017 er netop blevet tilgængelig i en online-version. Årsberetningen giver et overblik over de mange forskellige aktiviteter, der har været kendetegnende for foreningens arbejde i det seneste år.

Lederen i årsberetningen er skrevet af Søren Ulstrup, der er adm. direktør i Ulstrup Plast og bestyrelsesformand for Plastindustrien. I lederen kommer Søren Ulstrup bl.a. ind på,  at Plastindustrien sætter en ære i at være i øjenhøjde med medlemmerne:

– Vi bruger med andre ord vores ressourcer på aktiviteter, der gør en positiv og reel forskel for danske plastvirksomheder. Derf0r har vi i det seneste par år argumenteret for en afskaffelse af PSO-afgiften, og den indsats har vist sig at bære frugt, da et bredt flertal i november 2016 vedtog at udfase den uhensigtsmæssige energiafgift.

I Plastindustriens årsberetning bringer vi traditionen tro også en kavalkade af gode billeder under titlen ‘Året der gik’, og årsberetningen indeholder også en oversigt over de mange nye medlemmer, der har valgt at melde sig ind i Plastindustrien.

– Der foregår massevis af af aktiviteter i Plastindustrien i løbet af et år, hvilket vi forsøger at beskrive i vores beretning, så både vores medlemmer og vores omverden kender endnu mere til vores profil og vores arbejdsområder, fortæller Lars Friis Farsøe, redaktør på årsberetningen og kommunikationsrådgiver i Plastindustrien.

Læs beretningen online: