95 års jubilæum hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager

Ikke-kategoriseret

Hos genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager er de gode til at holde på medarbejderne. Derfor kunne fire medarbejdere til sammen fejre 95 års jubilæum i løbet af sommeren.

Del:

Nordens største plastgenanvendelsesfabrik – Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager – kunne henover sommeren fejre fire medarbejdere, der til sammen har været hos virksomheden i 95 år.

Per Pedersen (produktionens ekstruderingsafdeling) blev fejret for sit 20 års jubilæum, Martin Scholdan Hansen ( kvalitetschef) blev fejret for sit 20 års jubilæum, John Karl Munk (holdleder på daghold) blevet fejret for sit 25 års jubilæum og Jens Anton Bech (produktionens ekstruderingsafdeling) blev fejret for sit 30 års jubilæum.

De loyale jubilarer blev fejret ved, at der var rundstykker og kage til virksomhedens 55 medarbejdere. Derudover fik de fire jubilarer også overrakt en check, som eksempelvis kan bruges til at rejse med familien.

Aage Vestergaard Larsen A/S blev stiftet tilbage i 1972. Virksomhedens speciale er regenerering, kværning, finformaling, ekstrudering og compoundering af plast. Virksomhedens grundareal er på 95.000 kvm, hvoraf produktionsfaciliteter under tag udgør 28.000 kvm.

LÆS OGSÅ: Nyt genanvendelsesanlæg blev indviet i Mariager

Annonce…###REKLAME###