Aalborg Universitet: Samarbejd med os!

Ikke-kategoriseret

Eskild Holm Nielsen er dekan på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Han siger, at de er mere end klar, hvis industrien vil være med til at samarbejde om at uddanne flere ingeniører med plastkompetencer. 

Del:
 

Læs mere om ingeniørmangel i plastbranchen:

 

   

4 ud af 5 danske plastvirksomheder mener, at de kommer til at mangle ingeniører frem mod 2025. Hvad er din kommentar til det?
Det er ikke tal, der kommer bag på mig. Generelt regner vi med, at der kommer til at mangle ingeniører på flere områder. Det er blandt andet indenfor materialeteknologi, mekanik, elektronik og produktion, at manglen er stor. 

Det sker, selvom vi her i Aalborg faktisk har fordoblet optaget på ingeniøruddannelserne, og optagene generelt er stigende i hele landet. Der nemlig rigtig mange ingeniører, der går på pension i disse år.

LÆS OGSÅ: Det vil Plastindustrien gøre for at komme ingeniørmanglen til livs

9 ud af 10 plastvirksomheder mener, der er brug for en decideret ny plastingeniøruddannelse. Hvad er din kommentar til det?

På Aalborg Universitet har vi etableret civilingeniøruddannelse i materialeteknologi. Den uddannelse rummer meget af det faglige indhold, som plastvirksomhederne efterspørger. Hos os arbejder de studerende også i projekter i mere end halvdelen af tiden. Det gør det muligt at arbejde dedikeret med en opgave hos fx en plastvirksomhed i længere tid, hvis virksomhederne vil være med.

Jeg mener derfor, at vi allerede har de faglige rammer på plads til at hjælpe plastvirksomhederne med at løse deres behov for arbejdskraft.

   
  

Citat

“På Aalborg Universitet har vi etableret civilingeniøruddannelse i materialeteknologi. Den uddannelse rummer meget af det faglige indhold, som plastvirksomhederne efterspørger.”

 

Eskild Holm Nielsen, dekan, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

 
 

Generelt går tendensen væk fra at oprette små nicheuddannelser, som en plastingeniør ville være. Det er simpelthen svært at tiltrække studerende til så specifikke uddannelser.

Man skal i den forbindelse også huske på, at vil man oprette en ny uddannelse, så går der rigtig lang tid, inden den leverer færdige kandidater til arbejdsmarkedet. Det tager minimum to år at få uddannelsen oprettet, og dernæst fem år yderligere før de første studerende er kommet igennem. Til den tid kan arbejdsmarkedet og plastvirksomhedernes situation se helt anderledes ud, og så skal man på den igen.

Hvad mener du, danske plastvirksomheder selv skal gøre for at håndtere udfordringen?

Udover et tæt samarbejde med os og de studerende, så ser vi virksomheder, der har rigtige gode erfaringer med at give scholarships til talentfulde udlændinge. Udvælgelsen af talenterne sker i samarbejde mellem universitetet og virksomheden. Det tror jeg også plastvirksomheder kunne drage stor nytte af.

For EU-borgere er det gratis at tage uddannelse i Danmark, så et scholarship indebærer typisk, at virksomhederne betaler et mindre månedligt beløb omkring 800 euro til den studerende, der så samarbejder med virksomheden omkring relevante projekter. Fra universitets side hjælper vi meget gerne med at markedsføre disse scholarships. 

Annonce###REKLAME###