Plastindustrien har netop indsendt et høringssvar vedr. forslag til lov om statstilskud til el-intensive virksomheder. Intentionerne i lovforslaget om at tilgodese virksomheder med en målrettet PSO-lempelse er gode, men i praksis er adgangsvilkårerne for at opnå lempelserne både uigennemsigtige og ulogiske.
Plastindustrien har netop indgivet høringssvar til Energistyrelsen i forbindelse med forslag til lov om statstilskud til el-intensive virksomheder, som skal behandles i Folketinget henover de kommende måneder.
Download:
Kontakt:
Kontakt kommunikationskonsulent Lars Friis Farsøe (lff@plast.dk / 4233 2811), såfremt du har spørgsmål eller kommentarer. |
|
Lovforslaget er en udmøntning af sidste års vækstpakke.
Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om en tilskudsordning for el-intensive virksomheder, således at visse virksomheder med et meget høj elforbrug kan få statstilskud til delvis dækning af virksomhedens betaling af PSO-tariffen tariffen for elektricitet.
Overordnet set er Plastindustrien tilfreds med intentionen i lovforslaget om at implementere målrettede PSO-lempelser, hvilket trods alt er et skridt i den rigtige retning.
Imidlertid er adgangsvilkårerne for at opnå en økonomisk lempelserne både uigennemsigtige og ulogiske.
NACE-koder er afgørende for adgang til lempelser
Plastindustrien skriver bl.a. i høringssvaret, at det er afgørende, at de danske produktionsvirksomheders vilkår og rammebetingelser løbende bliver forbedret, således at danske virksomhedernes konkurrenceevne ikke bliver forringet i forhold til udlandet.
Derfor er det også beklageligt, at en lang række af plastbranchens virksomheder, som af uigennemsigtige og uforklarlige årsager ikke kan få adgang til de omtalte lempelser, da de ikke fremgår af EU’s statsstøtte guidelines.
LÆS OGSÅ: PSO-afgiften skal meget længere ned
Lovforslagets udgangspunkt for at en virksomhed kan opnå adgang til delvis dækning af PSO-tariffen er, at virksomheden hører til de sektorer/NACE-koder, der er nævnt i bilag 3 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Udvælgelsesprocessen af plastrelaterede NACE-koder fremstår tilfældig, hvilket i sidste ende vil medføre en ulige og ulogisk adgang til de målrettede PSO-lempelser, som vil skabe unfair konkurrenceforhold danske plastvirksomheder imellem.
På bilag 3 fremgår eksempelvis NACE-koderne 2221 ’Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast’ og 2222 ’Fremstilling af plastemballage’. Derimod fremgår 2223 ’Fremstilling af bygningsartikler i plast’ og 2229 ’Fremstilling af andre plastprodukter’ ikke af listen på trods af, at virksomhedernes energiforbrug, produktionsprocesser og produkter i mange tilfælde er præcis de samme, som hvis de var registreret under NACE-koderne 2221 og 2222.
Plastindustrien opfordrer til ændringer
Plastindustrien har i forlængelse af ovenstående problematik foretaget en analyse af egne medlemsdata, der viser, at den mest benyttede NACE-kode blandt medlemsvirksomhederne er 2229 ’Fremstilling af andre plastprodukter’.
Det betyder med andre ord, at en stor andel af Plastindustriens medlemmer helt er afskåret fra de målrettede PSO-lempelser selvom, at disse virksomheders produktionsprocesser, energiforbrug mm. er stærkt sammenlignelige med de forhold, som virksomheder i fx 2221 ’Fremstilling af plader, ark, rør og slanger samt profiler af plast’ agerer under.
– Det siger sig selv, at det er uholdbart for Plastindustrien, når en gruppe af medlemsvirksomheder får adgang til lempelserne, mens en anden gruppe virksomheder bliver afskåret på trods af, at deres produktion i mange tilfælde er ens. Derfor råber vi naturligvis vagt i gevær overfor myndighederne og de politiske beslutningstagere, forklarer Thomas Drustrup, direktør i Plastindustrien.
I forlængelse heraf skriver Plastindustrien i høringssvaret, at listen over de adgangsgivende NACE-koder optimalt bør tilpasses de faktiske forhold blandt danske produktionsvirksomheder. Såfremt denne udfordring ikke bliver imødekommet, vil de medføre en uhensigtsmæssig og unfair konkurrencesituation internt mellem danske plastvirksomheder.
En alternativ løsning er at indføre undtagelser for virksomheder, der ikke er at finde på bilag 3, således at der bliver flere muligheder for at opnå en støtte til delvis dækning af PSO-tariffen. Denne fremgangsmåde åbner EU's statsstøtteregler op for, men det har de danske myndigheder af uvisse grunde ikke valgt at medtage i lovforslaget.
– Vores udfordring er helt konkret, at lovforslaget er baseret på EU-regler, hvorfor det er svært at ændre, men vi gør vores bedste for at påvirke lovgivningsprocessen i den rigtige retning til fordel for vores medlemmer. Bl.a. arbejder vi tæt sammen med Dansk Industri, der i deres høringssvar eksplicit også nævner lovforslagets skæve balance i forhold til plastbranchen, fortæller Lars Friis Farsøe, der som kommunikationskonsulent i Plastindustrien har været med til at skrive høringssvaret.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Flere forhindringer for mindre- og mellemstore virksomheder
Udover problemstillingen med NACE-koderne indeholder lovforslaget også en række andre elementer, der umiddelbart besværliggør især mindre- og mellemstore virksomheders adgang til PSO-lempelserne.
– Lovforslaget har eksempelvis nogle uforholdsmæssigt strenge krav i forhold til ISO-certificering, som vil afskære en del af vores mindre medlemsvirksomheder fra at få del i lempelserne. Derudover vil vi godt have gjort op med den såkaldte '20.000 kroners grænse'. Den kan risikere at spise virksomhedernes evt. økonomiske gevinst ved lovforslaget op, da de skal bruge betydelige omkostninger på selve ansøgningsprocessen, hvis ikke '20.000 kroners grænsen' bortfalder, afrunder Lars Friis Farsøe.