Deltagerne på Plastindustriens Netværksdag i sidste måned fik af professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet serveret opskriften på, hvad der kendetegner danske virksomheder, der har succes med eksport.
Størstedelen af Plastindustriens medlemmer er afhængige af eksport. Nye tal fra Danmarks Statistik viser imidlertid, at plastvirksomheders eksport er gået i stå.
Opskriften på succes med eksport:
Kilde: Professor Philipp Schröder til Plastindustriens Netværksdag 13/11/2014. |
Derfor var Plastindustriens Netværksdag den 13. november på Hindsgavl Slot dedikeret til at finde opskriften på succes med eksport.
Professor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet har igennem en årrække forsket i netop eksportsucceser, og til Plastindustriens Netværksdag kom han med sit bud på, hvordan danske virksomheder kan optimere deres eksport.
LÆS MERE: Se billeder og præsentationer fra Netværksdagen 2014
Forskningsresultaterne kan ikke pege på en entydig gylden løsning, men det er lykkedes Philipp Schröder at kortlægge en række faktorer, som karakteriserer de danske virksomheder, der har succes med eksport.
Viden og netværk gør en forskel
Danske virksomheder med en høj eksportevne er først og fremmest meget bevidste, at deres organisation skal besidde den fornødne ekspertise til at kunne klare sig på et udenlandsk marked.
Ifølge Philipp Schröder er eksport en enorm udfordring for en virksomheds interne organisation, og derfor kan det ofte betale sig at tilknytte eksperter, der fx har konkret viden om det tyske marked.
En anden udslagsgivende faktor er virksomhedernes evne til at trække på bl.a. medarbejdere og leverandørers netværk. Forskningen peger på, at fx udenlandske medarbejdere og udenlandske leverandører er med til at forbedre mulighederne for øget eksport. Derfor bør virksomhedsledere fokusere på at kortlægge hvilke eksisterende netværk, det er muligt at trække på.
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Konkrete råd gav deltagerne noget at arbejde videre med
Philipp Schröder afrundede sit oplæg til Netværksdagen med at give deltagerne fem konkrete anbefalinger med hjem, som erfaringsmæssigt har vist sig at være en fordel for succesfulde eksportvirksomheder.
Plastindustriens direktør Thomas Drustrup glædede sig over de meget konkrete indspark fra Phlipp Schröder:
– En stor del af vores medlemmer har jo mange års erfaring med eksport, men jeg fornemmede alligevel en udbredt tilfredshed med de meget anvendelige og håndgribeligt indspark, som deltagerne blev præsenteret for. Mit håb er, at vi gennem løbende inspiration og sparring i branchen kan være med til at få sparket gang i eksporten igen. Meget afhænger naturligvis af verdensøkonomien, men vi vil i hvert fald ikke nøjes med at læne os tilbage med hænderne i skødet, imens vi venter på bedre tider.