Råvaresektionen afholdte årsmøde på Carlsberg

Ikke-kategoriseret

Plastindustriens Råvaresektion afholdte den 20. november et særdeles velbesøgt årsmøde på Carlsberg, der bl.a. bød på omvisning, generalforsamling, oplæg, ølsmagning og middag. Ny formand for sektionen er Johnny Bjarnholt-Olsen fra ALBIS Plastic Scandinavia AB.

Del:

24 medlemmer af Plastindustriens Råvaresektion havde den 20. november sat hinanden stævne på Carlsberg i Valby for at afholde årsmødet, der traditionen tro indeholdte både formelle og uformelle punkter på agendaen.

Første punkt på programmet var en omvisning på det store Carlsberg område, der emmer af historie og atmosfære. Årsmødets deltagere havde valgt en omvisning med særligt fokus på planerne for den nye bydel, der allerede er i gang med at skyde op. I løbet af de næste 10-15 år bliver der bygget 3.000 nye boliger i området, og boligerne i den nye bydel bliver suppleret med kulturinstitutioner, infrastruktur, butikker, cafeér osv.  

Inden for i varmen lyttede deltagerne til et oplæg af Flemming Jørgensen, Managing Director i DuPont Denmark som bl.a. satte fokus på DuPonts køb af den store ingrediensvirksomhed Danisco i år 2011. Derudover fortalte Flemming Jørgensen om virksomhedens historie og forskellige forretningsområder – krydret med underholdende anekdokter fra dagligdagen. 

Flemming Jørgensen fortalte deltagerne om DuPont Denmarks køb af Danisco.

Ny formand for sektionen

På forhånd havde Råvaresektionens mangeårige formand Søren-Mark Jensen, SABIC Nordic A/S, annonceret, at han ville lade andre kræfter komme til. Derfor blev der lyttet ekstra grundigt til Søren-Mark Jensens sidste formandsberetning, hvor han bl.a. kom ind på sektionens aktiviteter i det forgangne år. 

Flemming Jørgensen, DuPont Denmark, havde ligeledes meddelt, at han ikke ville genopstille til bestyrelsen, hvilket gav plads til nyvalg af Lene Saugmann Jensen, DuPont Denmark.

Der var et fint fremmøde til Råvaresektionens årsmøde – den formelle del blev afholdt i Guldaldersalen.

Resultatet af generalforsamlingen og den efterfølgende konstituering betyder, at det fremadrettet er Johnny Bjarnholt-Olsen, ALBIS Plastic Scandinavia AB, der står i spidsen for sektionen. Udover Lene Saugmann Jensen er han i bestyrelsen flankeret af Søren Weile, Weile Plast A/S og Lars Kaufmann, Plastcom A/S.

Bestyrelsen afholder sit første møde i starten af det nye år sammen med sektionens nye sekretær Lars Friis Farsøe (lff@plast.dk), og man er meget velkommen til at fremsende gode forslag til aktiviteter og emner, som sektionens bestyrelsen kan arbejde videre med.

Råvaresektionens nye formand Johnny Bjarnholt-Olsen (tv.) takkede den afgående formand Søren-Mark Jensen for sin mangeårige indsats i sektionen.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

God øl i historiske omgivelser

Efter de formelle punkter på programmet blev deltagerne budt på forskellige slags Jacobsen øl, der blev indtaget i de flotte og historie omgivelser i Kejserindesalen. 

Dernæst indtog deltagerne en god og hyggelig middag – naturligvis med tilhørende ølmenu – inden, at aftenen blev afrundet med kaffe og kage. 

Der var rigtig god stemning under middagen i Kejserindesalen.