Sidste år imponerende Kent Elm Hansen alt og alle ved at være den første i plastmageruddannelsens 25-årige historie til at få en guldmedalje pga. sit eksamensbevis med lutter 12-taller. Nu har han færdiggjort uddannelsen som plastspecialist – igen med rene topkarakterer.
Kent Elm Hansen formåede sidste år – som den første i plastmageruddannelsens 25-årige historie – at modtage en guldmedalje, hvilket kræver et eksamensbevis med rene 12-taller.
Historien om det ekstraordinære resultat fik straks en masse medieopmærksomhed, hvorfor både TV2 Nyhederne og TV2 Østjylland producerede indslag med den talentfulde plastmager.
LÆS MERE: Guldmedalje til ung plastmager fra Den jydske Haandværkerskole gav national TV-omtale
Nu har 24-årige Kent Elm Hansen afsluttet en ny uddannelse, så han nu kan kalde sig plastspecialist, og det skete – naturligvis – med lutter 12-taller på karakterbeviset.
LÆS MERE: Unge plastmagere er fremtidens arbejdskraft
Læs mere under annoncen…###REKLAME###
Schela Plast sætter stor pris på Kent Elm Hansen
Både plastmageruddannelsen og plastspecialistuddannelsen er bygget op som vekseluddannelser, der kræver en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Kent Elm Hansen har både som plastmagerelev og studerende til plastspecialist været ansat i virksomheden Schela Plast i Brørup, hvor han er fortsat efter endt studie.
– Kent Elm Hansen er knalddygtig og med en uddannelse som plastspecialist er han en stor hjælp for virksomheden. Han har opnået stor forståelse for produktionen som helhed, og er en vigtig medspiller i beslutningen om nye projekter, fortæller produktionsleder Hans Jørgen Hansen fra Schela Plast til Dinby.dk.
LÆS MERE: Plastspecialister styrker din virksomhed
Der er altså udbredt tilfredshed hos Schela Plast med deres nyuddannede plastspecialist, men Kent Elm Hansen røber i et interview med Jydske Vestkysten, at han på længere sigt drømmer om at arbejde med plast i udlandet.