Tjener din virksomhed mere end konkurrenterne?

Ikke-kategoriseret

Har du styr på din indtjening, og ved du om din virksomhed er mere produktiv end konkurrentens? Gennem DI’s relancerede Benchmarking-værktøj kan du hurtigt og nemt tage tempraturen på din virksomheds produktivitet. Plastindustriens direktør Thomas Drustrup anbefaler foreningens medlemmer at benytte DI's iniaitiver på produktivitetsområdet.

Del:

Har du styr på, hvorvidt din virksomhed tjener penge nok i forhold til konkurrenterne? Med DI’s Benchmarking-værktøj får du hurtigt og nemt et overblik over, hvor produktiv din virksomhed er i forhold til din branche og din virksomhedsstørrelse. 

Den indsigt kan være et udgangspunkt for produktivitetsforbedringer, som DI hjælper med inspiration til. 

DI’s benchmarkingværktøj er netop blevet relanceret med tal på lønspredning, fravær og personaleomsætning. Tallene trækkes fra Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik.

Mere end 900 andre virksomheder har allerede tjekket deres produktivitetsudvikling ud ved at bruge værktøjet, der er fuldt tilgængeligt online. Også for dig. Og så er det gratis at benytte. 

Du finder DI's Benchmarking-værktøj her: di.dk/produktivvirksomhed

Plastindustrien anbefaler DI's værktøjer

DI har i 2014 indledt en særlig produktivitetsindsats, der har til formål at skabe opmærksomhed om, hvordan virksomheder kan hæve produktiviteten på tværs af brancher.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Og Plastindustriens direktør Thomas Drustrup er ikke i tvivl om, at DI's produktivitetsindsats også er til gavn for de danske plastvirksomheder:

– Det er helt oplagt, at vores medlemmer benytter sig af de værktøjer og initiativer, som Dansk Industri har sat i søen i forhold til at skabe produktivitetsforbedringer. DI har en utrolig stor indsigt i, hvordan virksomheder bliver mere produktive, og det gælder derfor bare for os i Plastindustrien om at suge denne viden til sig. I den kommende tid vil vi på Plast.dk og i Plastnyt præsentere en række af de DI-tilbud, som vores medlemmer har adgang til, og jeg håber, at mange griber muligheden for at få løftet produktiviteten. 

LÆS MERE: DI – Lønspredning og resultatløn giver øget produktivitet